At være ølblogger handler om mere end bare at prøve nogle arbitrære øl, og skrive om dem bagefter. Således hænder det også, at jeg ude på det store fællesdrev ind imellem ser nogle ølrelaterede ting, som jeg mener, jeg hellere må knytte en kommentar til.
Hipster-fænomenet
jeg har fra starten haft det en smule svært ved at forholde mig til hipster-begrebet. Det tidligste eksempel jeg kender af begrebets brug er fra komedieserien Seinfeld, hvor Kramer flere gange bliver kaldt en “hipster doofus”. Det var som bekendt dybt nede i de for længst forgange halvfemsere, men det har her i tierne fået en stærk revival som en ny stil, der åbenbart involverer en særlig påklædning, ifølge visse kilder til forveksling noget, en hjemløs gør rundt med, tilføjet smarte briller, en masse elektronisk udstyr og – hold godt fast – Pabst Blue Ribbon. En kommentar jeg fik på facebook af min anmeldelse af netop den øl, bekræftede iøvrigt tendensen
Det ses også på dette virale billede, der synes at have haft sit ophav på hjemmesiden www.hunterfine.com. Der er tale om en såkaldt hipster-trap – bemærk øllet!
En udbredt opfattelse af hipsterbegrebet er, at man ikke selv vælger at blive hipster, men det er noget andre lidt nedladende kalder én, hvis man med sin adfærd, tøjstil – og åbenbart de øl man drikker – lettere demonstrativt og søgt prøver at vise, at man ikke er som andre. At man er stilbevidst, selvsikker og ikke følger med strømmen … lige som en hel masse andre unge mennesker gør, hvorfor man alligevel ender med at ligge under for en stil, der uden at ville være det kommer til at danne sin egen low-life mode.
Og dér må man jo trods alt sige, at Pabst Blue Ribbon passer perfekt ind. Hvis det ellers passer, at det store flertal af amerikanerne foretrækker Busch Light (der anmeldes sammen med Pabst her på bloggen) så rammer Pabst vel netop den forskel, der passer så nydeligt til det segment, der gerne vil skille sig ud, men slet ikke er i stand til at gøre alvor nok af intentionerne til at man kan tage dem alvorligt.
Royal Strong Ale
Royal Unibrew har sendt et nyt produkt på markedet, en ekstra stærk øl ved navn “Strong Ale”. Helt bevidst siger jeg ‘en ekstra stærk øl’, for læser man nærmere på emballagen står man forvirret tilbage. En ale er – i Storbrittanien hvor ordet om man så må sige kommer fra som her på kontinentet – en overgæret øl. På siden af emballagen står der imidlertid “Ekstra Stærk Pilsner”. Pilsnere derimod er som bekendt altid undergærede … Så hvad er Strong Ale fra Royal Unibrew egentlig?
I anledning af gåden, har jeg sendt følgende mail til Royal Unibrew, som jeg håber, jeg får svar på inden den anmeldes:
Ja, det lyder minsandten mystisk. Mit umiddelbare gær er at RU synes at Ale lyder hipt og smart, og derfor vælger denne betegnelse. Men det er jo kun gisninger. Vi venter i spænding på svaret… 🙂
Jeg gætter selv på noget i den retning. Smarte marketingfolk, der ikke har begreb skabt om øltyper, men ved hvad der lyder smart.
Det er deres gamle Dansk Dortmunder som i mange år kun har været solgt i Italien, hvor Ceres af uforklarlige årsager er populære.
Øllen heder af en eller anden grund ale på trods af undergæren.
Super fedt med de oplysninger, Anders. Har du et link eller en anden kilde?
Det er bedst, at jeg har en kilde, når min hammer falder over deres lemfældige og lodret forkerte betegnelser af undergærede øltyper.
Det skulle være den samme øl. Royal Selection ligeså. Hvis du googler øllene er der adskillige kilder. Om man så kan stole om dem er noget andet. Royal Unibrew er ikke en direkte kilde.