Ekstremt jævn …
Endnu en hvedeøl – jeg havde advaret om, at der var mange af dem ved årets Ølfestivalg. Denne gang fra Svaneke, der igen i år deltager med to øl. Pladderballe Bryghus‘ øl brygges som bekendt på Svaneke Bryghus, så de kan rigtignok spille på flere heste. Hvor er de altså bare nogle heldige asner! (Jep, det er mig, der er sarkastisk).
Apropos asner – eller i hvert fald dyr, der ligner, så er øllet her opkaldt efter en zebra. Ledsageteksten på bagsiden lyder “Efter en traver igennem savannen skal der mere til end mudret vand: Frugtig og frisk bière de saison.” Man skal åbenbart forestille sig, at man er en zebra, der har gået en lang tur på Afrikas savanne, og i stedet for et mudderhul finder en frisk sæsonøl at slukke tørsten i … javel så. Det er vel sådan set også hyggeligt nok, og i hvert fald nyt.
Men lad os se, hvad det så er, det tørstige dyr skal udsættes for. I virkeligheden kunne jeg godt have brugt lidt mere mudder, for vel er brygget da ufiltreret, men jeg savner de fede restgærbræmmer, som man ellers kan være heldig at finde i dansk mikrobryg. Flot er det ellers, højgult med en kridhvid smølfehue, der rejser sig op over glassets kant og efterlader store spindelvævsmønstre på indersiden ved konsumption. Duften lader noget tilbage at ønske – en bittersyrlig blanding af humle og lime formår at aktivere olfaktorikken, men så heller ikke mere.
Lidt syrlighed og lidt humle går igen i smagen. Syrligheden er mere gæret og overdøver til dels humlen, der nok er bitter, men ikke særlig markant. Ingen af delene er særlig fremtrædende, det er en hvedeøl på det jævne – nærmest i ekstrem grad. Det jævne smagsniveau gør også, at den gærede syrlighed aldrig kammer over og bliver ubehagelig. Derimod formår den faktisk at give brygget det minimum af karakter der skal til, for at det trods alt byder på en oplevelse. Ikke en oplevelse man husker længe, men måske husker et lille stykke tid alligevel.
Brygget kan bestemt heller ikke anklages for at være ude af balance. Gær og humle er ganske velafstemt, idet især gæren er tilpas svag. Brygget ville have vundet meget med en mere markant humle, men i det mindste smager det da ikke grimt – kun lidt kedeligt, men altså velafstemt kedeligt.
Så brygget udviklede sig da ikke til det rene dyreplageri, heldigvis da. Og det er da bestemt at foretrække frem for et mudderhul. Hvorvidt det egner sig til at give til zebraer vil dog forblive usagt. Det er en vurdering, jeg vil lade afrikanske park rangers om, subsidiært dyrepasserne i zoologisk have.
