Bhuaigh an Phoblacht arís!
Vel, den aften blev der selvfølgelig drukket mere end kun én øl. Ud over de dyrebare dråber fra det lille lokalbryggeri, Herslev, skulle vores irske gæster selvfølgelig også præsenteres for det ypperste julebryg fra noget af det både mest danske og samtidig internationale man kan forestille sig – giga-mega-bryggerikonglomeratet Carlsberg.
De har under brandnavnet ‘Kongens Bryghus’ blandet/brygget en såkaldt mumme – en gammel øltype fra slutningen af 1700-tallet, der ved juletid gerne var krydret med årstidens krydderier. Og her holder bryggeriet sig sandelig ikke tilbage. Listen over krydderier og andre lækkerier såsom kirsebærlikør og rosiner fylder det meste af den lille roman, der pryder bagetiketten (hvor det egentlige bryggeris navn også kan findes – godt gemt væk nede i hjørnet, så det ikke er for tydeligt, at store Carlsberg står bag, og ikke en kongelig hjemmebrygger eller lignende).
Nu var spørgsmålet om et sådant (påstået) kongeligt bryg kunne imponere vore gæster fra Republikken Irland? Vi, og det gælder igen mest Jon og jeg, var begge imponerede over bryggets farve. Flot rødbrunt var det, men meget tydeligt filtreret, hvor man var mere i tvivl med det foregående Stjernebryg. Det ligeledes gyldne skum lod til at falde lidt hurtigere, og netop på det punkt imponerede Stjernebryg i øvrigt heller ikke synderligt – og altså Carlsberg endnu mindre. Duften var ganske rar, men mere præget af mørke sukkerarter, sirup og farin, end af de mange krydderier. Duftindtrykket havde heller ikke Herslevs overvældende karakter, endskønt det da var ganske nydeligt.
Smagen er også nydelig, men skuffer i forhold til det sansebombardement Herslevs fortræffelige Stjernebryg leverede kort forinden. Julemummen føles klart mere tyndbenet, mindre fyldig og slet og ret svagere i smagen. Udtrykket er også anderledes i karakter, brygget er bitrere og smager mere af træ og timian end det, der rent faktisk er hældt på brygget. Og selve juleindtrykket ender derfor også med at blive svagere.
Men her lønner det sig faktisk at være lidt tålmodig. Hvis man giver brygget lidt tid, træder eftersmagen til. Her smager man især kirsebærlikøren og rosinerne der med en fyldig – nogen ville måske sige klæbrig – sødme når ud i alle mundens afkroge og endelig giver en, om ikke kongelig, så måske i det mindste en lavadelig oplevelse.
Brygget halter dog fortsat efter Stjernebrygget, og endnu mere efter aftenens besøg fra republikken Irland, som jeg uden tøven vil give topkarakter.
Republikken vandt igen!
Desuden var Jon og jeg rørende enige om karakteren.
Agus go raibh maith agaibh a Siobhan agus a Shean don chuirt dúinn!
