Klosterbryg, Aarhus Bryghus

Efter at Ceres er blevet anonymiseret ved at blive opslugt af konglomeratet Royal Unibrew er Aarhus Bryghus langsomt ved at vinde frem som identitetsskabende faktor for den jyske hovedstad hvad angår brygning af øl. Aarhus Bryghus er et ret nyt projekt, stiftet i 2005 og har stadig status af mikrobryggeri.

Det er imidlertid ikke mere mikrobryggeri, end at selskabets varer kan findes i de fleste velassorterede supermarkeder i Århus, og at de leverede øl til 1. maj-arrangementet på Tangkrogen i år. Der må alt andet lige en vis kapacitet til for at kunne forsyne klientellet ved arbejdernes internationale kampdag med adækvate mængder humle. En ikke ubetydelig del af grunden til, at jeg valgte at starte denne ølblog var faktisk netop den hvedeøl fra Aarhus Bryghus, som jeg blidt vederkvægedes ved hin dag i maj.

Mikrobryggeri eller ej. Det er i hvert fald godt at konstatere, at Aarhus Bryghus er bedre til at brygge øl, end til at skrive dansk. På hjemmesiden fremgår det således om Danske Ølentusiaster, at det er en forening, der “har […] ‘lykkedes med‘ at sætte en dagsorden for øl.” Og mens jeg skyller øjnene i eddike og retter mine tæer ud med en rørtang vil jeg langsomt begynde anmeldelsen af produktet “Klosterbryg” som jeg smagte udenfor Stiftens café på Banegårdspladsen, mens Danmark fik prygl af Japan i fodbold. Jeg skal selvfølgelig gøre mit bedste for ikke at lade mig påvirke af de svigtende danskkundskaber, eller landsholdets svigtende spilleegenskaber, når jeg nu giver mig i kast dermed.

Der er tale om en filtreret pilsnerøl for så vidt uden dikkedarer. Smagen, til gengæld, vidner om, at dette ikke bare er en øl, som de andre danske megabryggerier masseproducerer. Denne pilsner smager faktisk af noget. Den smager faktisk af rigtig meget.

Eller rettere; den smager rigtig meget af humle.

Det er næsten overvældende som den humleinducerede bitterhed smager igennem. Det er ikke bare bagtungen – det er hele bagtungen, der indhylles i den lækreste bittert prikkende humlearoma. Det er som om det ingen ende vil tage. Man skuffes ikke, når man gang på gang vælter brygget endnu engang rundt for at få det sidste aroma ud af dråberne. Og der er rigeligt til hver gang.

Heldigvis er øllet så bittert, at der næsten (men også kun næsten) ikke er brug for andre smagsnuancer. Den kraftige aroma til trods balancerer den stadig så ganske nydeligt på tungen, så man mærker hvordan bitterheden elegant tager til, efterhånden som brygget glider mod svælget.

Det er ikke en øl til tørst. Eftersmagen er også kraftigt bitter – så kraftig, at man i virkeligheden smager øllet to gange. Det går lidt ud over fornemmelsen af at få tørsten slukket. Men det er snart sagt det eneste man kan beklage sig over.

Det er en øl hvor man kan nyde den ægte uforfalskede smag af humle, uden utidig indblanding af råfrugt og andre fiksfakserier. Hvad Ceres ikke har formået i et århundrede, har Aarhus Bryghus formået på fem år: At skabe en øl, bestående af det øl skal bestå af – og ikke andet, der formår at behage ganen og være med til at højne lokalitetens identitet og særpræg. Godt gået!

NOTE – En vågen læser har gjort mig opmærksom på, at Klosterbryg slet ikke er nogen pilsner, men en ale, brygget som i middelalderen. Bloggeren undskylder ærbødigst, men lader alligevel anmeldelsen stå, da mine smagsindtryk ikke ændres, blot fordi jeg har taget fejl af øltypen.

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!