Lidt mere hygge, tak …
Jeg er fortsat håbløst bagude med juleøllene. Det største problem er faktisk, at jeg er brændt inde med et større kontingent juleøl i selskabsstørrelse, altså 0,75 l (eller deromkring) hvilket er langt mere, end jeg gider drikke for mig selv.
Faktisk kan standardmængden på ½ liter føles i overkanten, ikke mindst når det er juleøl man tester, for de indeholder sjældent mindre alkohol end øl med gashåndtag. 0,33 l. er for det meste fint, og mindre kan endda også gøre det. Man behøver vel ikke at blive småfuld af en enkelt øl – så burde man hellere lave det i mindre emballager, så man kan prøve to forskellige før man bliver snaldret.
Nu har jeg faktisk glemt præcis hvor meget alkohol Skagen Bryghus‘ Klitnisse har. Men at dømme på den diffuse hovedpine jeg har i dag, efter at have prøvet den i går, holder den næppe under 7%. Så til en julefrokost vil den formentlig gøre godt, hvis man hurtigt vil drikke sig i hegnet …
På mange andre parametre udmærker den sig også mere end den klassiske (og kedelige) julefrokost-øl over dem alle – snepilsneren. Bryggets rødbrune kulør er langt lækrere – ligesom det gyldne, højttronende skum. Det er lige før man ud fra farverne kommer til at tænke mere på efterår end på jul. Duften er kraftig, anmassende og karakterfuld af gæret hø, så der venter om ikke andet en stærk oplevelse.
Et bitterfyldigt humledrøn af beske urter og småharske mandler rammer da også sylten ganske hårdt ved det første nip. Hø og vådt træ vokser i munden, og klinger ud med eftersmag af småharske mandler.
Lidt julet er det da, men det er klart julens grove smage, nissen fra de sandede egne omkring Danmarks nordligste punkt her slår an (nej, ingen dumme, lumre vittigheder om navnet herfra). Brygget opviser rigeligt karakter til i hvert fald ikke at være kedeligt. Til gengæld er brygget heller ikke ordentligt i balance, men tippet alt for meget over i det beske – hvis ikke harske.
Skagens klitnisse er af den bitre, gnavne slags, der helst driller. Lidt mere hygge ville have været klædeligt.
