Det kan også være godt
Det seneste forsøg på at prøvesmage en pilsner smagt til med citron faldt mildest talt ikke heldigt ud. Det ligger meget langt tilbage efterhånden, men jeg husker stadig med gru smagningen og den efterfølgende store fornøjelse at skrive en anmeldelse fuldstændigt som jeg mente det. Hint forsøg faldt altså ikke godt ud, men man skal ikke undervurdere producentens rolle i fiaskoen. Der er en udbredt tendens – selvfølgelig med visse stokastiske variationer – at jo større bryggeriet bag er, desto kedeligere er øllet.
Så det var med fortrøstning, og alt i alt en forventning om en god øloplevelse, at Kiin Kiin fra det eksperimentelle københavnske nomadebryggeri Mikkeller blev knappet op. Mikkeller-øl har som bekendt været testet en enkelt gang før her på bloggen, hvor den som en ud af indtil videre kun tre fik topkarakter. Jeg besluttede mig dog på forhånd for ikke at blive skuffet, om oplevelsen denne gang kun skulle blive knap så god.
Kiin Kiin har et meget højt skum, der er gyldent og boblende. Det falder relativt hurtigt, så man kan nyde de flotte mønstre som det klæbrige skum afsætter på glassets sider. Selve brygget holder en lettåget mørkegul farve, der måske lige er en enkelt nuance mørkere end vanlig dansk pilsner. Duften er noget syrlig i det, og man mærker allerede nu den tilsatte lime og citron. Dertil kommer en fyldigt humlet duft, som egentlig ganske elegant danser med citrustonerne. Såvidt så godt – det er allerede væsentligt bedre end hin rædsomme citrusøl fra Carlsberg-koncernen.
Den er overraskende let i smagen, og uden direkte at ville kritisere den, er det i ordets negative betydning. Jeg har på baggrund af en enkelt foregående smagning en forventning om et sandt festfyrværkeri af smag, når man smager på en Mikkeller-øl, og der blev jeg altså skuffet. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det er en dårlig øl. Eftersmagen var, på grund af den lette smag, det første jeg bed mærke i. Op langs ganen stiger en velpolstret humlebitterhed, med en ledsagende, let, pikant og særdeles velafstemt syrlighed af citrongræsagtige noter.
Det er også syrligheden, der giver øllet den lette smag, idet humletonerne trænges lidt i baggrunden. Nogle vil finde det ærgerligt, men jeg finder det interessant, at man på denne måde kan få det syrlige i øl frem, så det kun gør gavn. Kiin Kiin er dermed en både læskende og velsmagende øl med et blidt humleelement, velafstemt med syrlige noter, der trods tilsætning af citrusfrugter hverken virker kunstige eller fremmede. Der er også et let ingefærelement, der runder hele oplevelsen ganske nydeligt af.
Så selv om det ikke er en ekstraordinær øl, har man stadig lyst til at nyde den i små mundfulde, og rigtig presse al’ den smag man kan ud af den. På dette kan man helt generelt kende godt øl – at man virkelig vil smage på det frem for blot at drikke det.
Det eneste ærgerlige er prisen – kr. 20,- for 33 cl. er for meget – også i Irma – for øl, der trods alt ikke er af en højere klasse.
Syntes ikke umiddelbart at 20 kroner for en Mikkeller lyder af meget. De ligger jo ofte meget højere, så vidt jeg har spottet.
Men må da hellere gå ned i den lokale Irma og se, hvad der ellers er på lager.
Det er rigtigt, at mange af deres øl er væsentlig dyrere end denne. Min (indrømmet ringe) erfaring er dog, at kvaliteten af øllet kan bære den høje pris. Det synes jeg bare ikke, er tilfældet her.
Man kunne frygte, at de nu har slået deres navn så grundigt fast, at folk er parate til at betale en formue for øllene uanset deres kvalitet. Og det er lidt den fornemmelse, jeg sidder med, når det gælder denne øl.