Det begynder godt – sådan da …
Hermed velkommen til dette års juletema. Jeg indrømmer, at det starter lidt sent. Supermarkederne har jo lært os, at julen starter sådan cirka omkring sidst i august, så jeg er jo flere måneder bagud.
Til gengæld har jeg ikke så mange øl at prøve. For det har jeg slet ikke råd til, når valget er faldet som det er, nemlig på Irmas udvalg. Hvorfor Irma kunne man spørge? Døden skulle have en årsag, nårh ja, og så så deres udvalg egentlig interessant ud, og nogen dybere begrundelse må man kigge i julekatalogerne efter.
Jeg lægger dog ud med en øl, der adskiller fra de andre på et væsentligt punkt, nemlig at den ikke var specielt dyr. Mine forventninger, skal jeg straks indrømme, er også de suverænt laveste. Der er som overskriften antyder nemlig tale om Harboes ‘De 5 Gaarde‘-brand, og hvis man følger linksene, vil man opdage, at netop det brand – vel, begge brands egentlig – stadig skylder os en ordentlig øloplevelse.
Men det skal selvfølgelig ikke afskrives på forhånd. Brygget formår da også at imponere adækvat på de visuelle parametre. Et flot, højt, men hastigt faldende gyldent skum troner over det kobberrøde bryg. Farven er i hvert fald julet. Duften minder mest om umodne, men ikke alt for sure æbler, og græs. Altså er der mere forår i bryggets bouquet end vinter og jul.
Smagen peger dog i en mere passende retning. Det er mest en bitter øl med fokus på en småskarp pilsnerhumle der i sig selv er lidet julet, men et forsonende krydret strejf af fennikel yder den nødvendige berøring af noget – måske lidt fjernt julet, men julet ikke desto mindre. Englesang eller nisseskælmerier skal man dog lede længe efter. Og selvom humlen er nærværende og brygget mere end bare jævnt fyldigt, mangler brygget den karakter af gæret halm, der i det mindste kunne minde lidt om luften i den stald, hvor basusjernet for første gang så dagens lys (hvis man tror på den slags. Det gør jeg som bekendt ikke, men jeg accepterer og respekterer selvfølgelig de forskellige udlægninger af julebudskabet, hvorfor jeg også frit refererer til dem).
Så voldsomt meget smager det ikke af. På den anden side er det egentlig fyldigt nok til at give en behagelig mundfornemmelse, og smagsindtrykkene er måske ikke helt kraftige nok, men derfor heller ikke skæmmende for et overordnet vel sammentømret og harmonisk brygprodukt.
Og i betragtning af, at dette er brygget, jeg har de suverænt laveste forventninger til, så starter det faktisk slet ikke så værst. Så håber jeg bare, at kvalitet følger pris i omtrent samme forhold i resten af temaet.
I så fald er der gode oplevelser i vente.
