Den svageste indtil videre …
Det er altid med store forventninger, at man knapper en Herslev op. For ud over, at bryggeriet for det meste byder på store øloplevelser, og bryggene i øvrigt altid er økologiske, ja, så koster de også det hvide ud af øjnene og det blå ned fra himlen. Og man vil vel gerne have noget valuta for sine surt optjente spareskillinger.
Og med forventninger og -håbninger i top knappes brygget op og skænkes. Et flot, tåget orangerødt bryg med en off-white til gylden skumkrone fylder relativt hurtigt glasset, og så gælder det ellers om at nyde skummet mens det er der, for endskønt det er cremet, hverken holder det særlig længe eller klistrer det. Duften lover vel med entydigt julede indslag af hjemmebag, vanillekranse og smørbagte småkager.
Smagen peger dog i en hel anden retning. En ikke ueffen humle, tænder op på tungen og brænder med indslag af kommen og gran. Og det er jo lidt Rød Aalborg-agtigt, og dermed også ganske julet. Det stikkende indslag skyldes gær, der heldigvis ikke er så gæret, at det ligefrem skæmmer, men man savner de søde udtryk, som duften forjættede. Humlen klæber rart bittert til mandler og gane, men selv med dette sidste positive indtryk, står det klart, at dette sidste Herslev-indslag i dette års juletema, ikke bare er Herslevs svageste, men også selve temaets svageste.
Det er slet ikke usandsynligt, at dette faktisk er Herslevs indtil videre svageste indspark i det hele taget her på bloggen. Der var ganske vist deres Landøl, der heller ikke var værd at skrive lange anprisninger om, men den husker jeg som mere harmonisk i smagssammensætningen, selv om den også var tyndere.
Nærværende bryg mangler dog ikke i katastrofal grad julede indslag, men den er ikke en øl, jeg vil anbefale til lækkerierne juleaften. Til julefrokosterne, yder den et mere velsmagende, og i mine øjne også et mere letdrikkeligt (men også meget dyrere) alternativ til det gængse, harske julebællebryg. Den ros skal den da have.
