Højt at flyve …
Nå – videre! Jeg havde som sagt et hængeparti efter lørdagens hyggelige aften i godt selskab. Imidlertid kan det være svært at koncentrere sig om jordbundne ting som øl, når verden – eller i hvert fald det land, man bor i, er vokset op i, og som man stadig føler sig lidt en del af, ramler om ørerne på én.
Jeg føler mig nødsaget til at smide et par ord om det, for jeg har vitterlig også andre ting i hovedet end øl … Tegneserietegning, for eksempel og netop derfor vil jeg – for sådan lige at viderebringe én af de mere afdæmpede, men også mest rammende kommentarer i medierne ovenpå vedtagelsen af L87 – lade britiske The Guardian få ordet – eller rettere billedet – et øjeblik …
Steve Bell on Denmark seizing refugees’ assets – cartoon https://t.co/D7tJKfK63g pic.twitter.com/fsGx6dHxSI
— The Guardian (@guardian) January 26, 2016
Ah, det var rart at komme af med det.
Den næste selskabsøl på programmet var fra Bornholm. Julefyr fra Svaneke Bryghus er brygget med fyrrenåle, for sådan lige at give brygget et ekstra julelignende pift. At det så går stik imod bryggeriets egne fine hensigtserklæringer om, at ‘mere er mindre’ hænger nok sammen med, at disse er skrevet ganske småt på flaskens bagetiket. Og for nu at føje spot til skade, er brygget også tilsat appelsinskal.
Men fyrren gør da sit til, at duften spontant forbindes med jul, endskønt det jo egentlig er gran, julen dufter af. Brygget kan heller ikke helt se sig fri for at dufte lidt af baderumsrens tilsat salmiak – men hey, der er jo ingen der siger, at man ikke må blive fri i næsen af at nyde en øls bouquet.
Og Ahhh … – hvor brygget smager. Ved den første lille tår fyldes munden så lækkert af lakrids, fennikel og anis, så det er en fryd. Denne gang er fylden med (den manglede lidt sidst), og den lægger sig som et varmt, blødt bamseknus på tunge, gummer, mandler, gane og i luftrummet imellem mundens indvendige regioner.
Marcus fremhævede især bryggets forskellige facetter – lakrids, fylde, krydrede indslag, og også en vis sødme … men så gik tiden – lidt.
For brygget blev lige med ét meget mindre interessant. Lakridsen blev til støv, fylden blev til vand og den øvrige velsmag til gær. Brygget dumper fra en sikker topplacering lige pludselig ned i et lige så sort hul som brygget selv – højt at flyve – dybt at falde-klichéen er sjældent mere rammende.
For dett syntes Marcus, at brygget skulle straffes hård. Alene det, at det startede så godt, og endte så … om ikke skidt, så i hvert fald kedeligt, skulle kun rede brygget …
Jeg vil selv lade bryggets gode indledning tale til dets fordel. Hvis brygget blev leveret i mindre flasker – fx. 0,25 l-emballager, og ikke i selskabspakker på 0,75 l, ville problemet måske slet ikke opstå. Så brygget skal da have …
