Så troede man lige …
Rækker Mølle Bryghus har opdaget min blog. I den anledning har de sendt mig et par øl til prøvesmagning, og lur mig om ikke der var en juleøl iblandt dem. Så blev køen af juleøl alligevel længere, men heldigvis ikke så lang, at anmeldelsen ikke ikke nås. Nu er den hældt i gabet, og med dette indlæg anmeldt, og nu er jeg faktisk nået igennem alle juleøllene for denne gang … Eller vent! Nej, der er faktisk én mere tilbage … will this ever end?
Mine indtryk (og fordomme) om Rækker Mølle Bryghus er selvfølgelig dels formet af de øl, jeg allerede har anmeldt fra dem, dels af det sted i Danmark bryggeriet hører hjemme. Det er i hvad man populært – og noget nedsættende – kalder Udkantsdanmark, det vestligste Vestjylland ikke langt fra Ringkøbing Fjord. Her hersker sindigheden, de ikke for store armbevægelser og snusfornuften. Det kan mærkes på bryggene, der glæder ved en lettilgængelig ramme – der spilles sikkert på traditionelle øltyper, men hvor bryggeriet formår at fylde lidt mere af det gode på, så øllet forbliver traditionelt, men ikke kedeligt. To gode eksempler er Urkilde – en pilsner, med lidt ekstra smag og intakt friskhed og Mølle Bryg, der i grunden blot er en traditionel wienertype/classic … indtil man prøver den, og får mere end man betalte for – på den fede måde!
Denne julebryg holder en rødlig lød med gyldent skum. Rødt og gyldent er julet – så første prøve er bestået. Duften derimod rammer ikke lige så sikkert. Syre og gær melder sig mestendels ildevarslende, men heldigvis langt fra voldsomt nok til, at man får lyst til at kassere brygget på forhånd.
For brygget smager sandelig bedre end det dufter. Bitterheden er bærende med smag af frisk løvtræ. En ledsagende vanillefinish leverer fylden og et strejf af sødme til at give bitterheden lidt modspil. Vanillen er rar som en gammel venlig julemand, men der er også en grinch, for gæren, man mærkede i duften viser sig også at være markant – og den er altså markant nok til at skæmme den ellers gode julestemning, vi startede med.
Til bryggets fordel skal siges, at gæren i det mindste ikke helt overtager julen. De overvejende gode takter holdes så længe brygget varer, men det er en kamp mellem julemand og grinch, der overordnet set ikke skaber det mest harmoniske eller julehyggelige bryg, man kunne ønske sig.
