På en eller anden måde er det lykkedes mig at redde mig endnu en samling juleøl. Denne fik jeg ganske vist længe før jul af vores irske venner, men så kom der jo alle de tyske julepilsnere i vejen. Et par andre juleøl har jeg siden støvet op billigt i den lokale brugs, så de næste par øl er overflow (ja, man arbejder vel i et call-center) fra en længst svunden sæson.
Ved skænkning af denne foreløbig sidste Holbæk-øl fordeles bryggets bouquet vel ud i rummet. Brygget er rødbrunt med flot brunligt-gyldent skum, højt tæt og plastisk i sin holdbarhed. Duften domineres af malt, med et sødt indslag af vanille.
Det er også en kraftigt maltet sag. Bitterheden er skarp, men afrundet af vanillen. Gæren yder skarpheden snarere end humlen, mens vanillen leverer fylden – og sødmen.
Det er slet ikke tosset – man at det er brygget med en fast hånd, og ikke bare håndbrygget … eller noget. Ja, det fremgår af de fleste små bryggerier, at deres øl er håndbryggget. Jeg har ingen anelse om, hvad der menes med det, for gæringsprocessen er vel den samme uanset.
Måske er tapningen ikke timet af en maskine, men gøres med hånden, når brygmesteren har smagt og sagt god for det? Hvem ved …
I øvrigt må læserne have den sædvanlige historie om Holbæks lokalområde til gode. Jeg har tjekket google maps, og “Julebryg” er ikke en egn i 4300-området. Det er vist undtagelsesvis blot en betegnelse for øllet, uden reference til stedet, det er brygget.