Middelmådig sulfit-Satan
Det ellers fine bryggeri, der som de første gik foran med økologiske øl i Danmark, har desværre også for vane at producere øl med tilsat sulfit (E 223). Det slipper man heller ikke for i denne juleøl – Jule Stenøl. Jeg er selv astmatiker og har det med at reagere over for store mængder sulfit, sådan som det forefindes i billig hvid- eller boblevin. Det kan mærkes som let åndenød og trykken for brystet, så hvis det er noget, læserne har oplevet i forbindelse med indtag af især hvidvin, vil de måske nu vide hvorfor.
Jeg skal dog til bryggeriet forsvar sige, at jeg aldrig har oplevet lignende symptomer med deres – eller for den sags skyld andre bryggeriers øl. Til gengæld er det endnu en grund til, at jeg foretrækker øl frem for vin.
Vel – sulfit eller ej, så dufter den bestemt ikke ringe. Den har en sød, velafstemt duft med fravær af gærede blommer. Derimod er den en fyldig bouquet af chokolade med en snert af vanille og fløde. Brygget er meget mørkt og med overraskende – eller skuffende om man vil – lyst, halvskrøbeligt skum.
Smagen er en habil bittersød blanding af kaffe og chokolade men en snert af søde nødder – mandler måske – samt friskt træ. Desværre er der også en snert af noget syrligt græsagtigt, der måske ville være velgørende i en pilsner eller kellerbier, men her forekommer som en hund i et spil kegler. Det er egentlig synd, for ellers balancerede de forskellige smagsnuancer egentlig ganske elegant. Fyldigheden lader også noget tilbage at ønske, og eftersmagen er tynd i forhold til, hvad man resten af indtrykket lader forvente.
