OK konventionelt …
Stundom kan jeg godt finde på at drikke en selskabsøl – altså en øl i vinemballage. Det kan hænde, hvis nogle bestemte kriterier opfyldes: At jeg får tidligt fri fra arbejde, og at jeg har fri dagen efter, og ikke skal noget andet vigtigt. Så kan den åbnes midt på eller småsent på eftermiddagen, og nippes til, mens aftensmaden simrer, et glas kan ledsage samme ved middagsbordet, og til hyggen bagefter kan det sidste lige så langsomt glide ned.
Og så bliver man ikke engang voldsomt snaldret, selvom brygget faktisk indeholder hele 8,5%. Med en vagtplan som min, er det imidlertid sjældent, at alt passer så nydeligt sammen, men jeg nyder de små stunder, hvor det kan lade sig gøre.
Som nu her torsdag aften, da denne store øl fra Gourmetbryggeriet (brandet ejes som bekendt af Harboe) blev sat til livs. Som det fremgår er det et ganske mørkt, for ikke at sige direkte sort bryg. Skummet kontrasterer med off-white til gyldent, letfedtet, men ikke overvældende skum. Duften er svært traditionelt julekrydret med noter af svesker, blommer, chokolade og et stænk af cognac. Det undrer ikke, når man tjekker deklarationen, der afslører indhold af både julekrydderier, urter og sukker. Hvad ‘julekrydderier’ præcis dækker over, kan man kun gisne om.
Og smagen skuffer heller ikke, hvad angår det julede. Der er den rigtige sødme af chokolade og syre af svedsker. Det ledsages elegant af en varm fylde og bitterhed af stærk kaffe. Med i sødmen finder man en velplaceret afrunding af hindbær – så har man også børnenes sodavand med til julemiddagen (jeg sidder i skrivende stund og får lyst til and – noget må Harboe vist gøre rigtigt).
Brygget rammer altså julestemningen rigtig godt. Så godt faktisk, at jeg overvejer om denne skulle være min foretrukne juleøl fremover (eller indtil jeg finder en anden, der er endnu bedre.) Indtil nu har det ellers været Ærø-bryggeriet Rises ‘Strong Rudolph‘, der har været min foretrukne juleøl – men den virkede underligt syrlig, så måske var det på tide at skifte hest?
Hvis der er noget, man skulle kritisere Harboes vellykkede julebryg for, skulle det være, at det måske alligevel er lidt for konventionelt. Det spiller for sikkert på de alt for velkendte og traditionelle juletoner, og glemmer derfor innovationen, nytænkningen og den galskab der skal til for at lave noget rigtig godt.
På den anden side – når det er jul, så må det jo også gerne være traditionelt, konventionelt, og lige sådan som det plejer at være. Så det er nok alligevel meget godt altsammen.
