– Reddet på stregen.
Det er i al hast og i lettere panik, dagens øl anmeldes. Problemet er, at jeg åbenbart har forlagt mine notater, og der er andre presserende planer for dagen, så det er om at få det overstået i en ruf.
Gæsteanmelderen denne gang er Jakob, der var så rar at se Tour de France sammen med mig i lørdags. Det var udset til at være den helt store kongeetape i Pyrenæerne, men det endte, som nogen vil vide, som en fis i en hornlygte. Men hyggeligt var det bag stuebordet, med kaffe, kage, og selvfølgelig en enkelt øl – en stout fra Jelling Bryggeri, som de forrige gæsteanmeldere havde haft med i værtsgave.
Der er ikke noget system i, hvornår jeg har gæsteanmeldere i min blog. Det sker når lejligheden byder sig, og jeg håber, det vil ske oftere i fremtiden, for det er om ikke andet ganske hyggeligt, når det kan lade sig gøre.
Af en stout at være, er Jelling Stout desværre ikke helt tyk nok. Det kan man allerede se, når øllet skænkes. Skummet er ligesom ikke helt tæt nok, og det er lidt for lyst. Brygget er såmænd sort nok, men viskusiteten er for vandet. Stout skal helst flyde lidt tykkere end normalt øl.
Den dufter sødt, Jakob mente af hyldeblomst, jeg selv syntes mest af roser – men en habil blomstersødme var under alle omstændigheder at spore.
Den lidt skuffende indledning gik, om man så må sige, igen i smagen. Det kan godt være, at der er rigeligt til gummerne og området omkring mandlerne, hvor en hvas bitterhed af træ klæber sig til tungen. Oven på smagsmusklen, derimod, er festen desværre lukket og slukket. Der er ikke rigtig noget til de midterste smagsløg, andet end en noget vandet fornemmelse – ja, næsten frisk og det er aldrig en ros, når det gælder stout – og blomstersødmen fra duften kan kun lige akkurat spores allerforrest.
Det lykkedes os dog, at presse lidt ekstra smag ud af den ved at lade den hvile på tungen og så trække noget luft ind. Det gav nogle jævne – men behagelige toner af lakrids, og således blev brygget reddet fra at ende som ligegyldigt.
Det er en stout, der ikke helt er tykt og bittert nok, men alligevel akkurat formår at imponere med et varierende smagsspektrum, såfremt man ellers giver den den fornødne tid. Den var også ganske udmærket til min vivs chokoladekage, der dog altid vil kunne stå alene. Det er jeg ikke så sikker på, at Stout fra Jelling Bryggeri vil kunne.
Både jeg og Jakob gav den fire stjerner.
