Banan og ingen banan …
For længe længe siden. Så længe at slet ingen husker det … Sådan starter Jul på Slottet, og omtrent så længe siden føles det også, at denne øl kom ind i vores husstand. Det var i hvert fald før en anden julekalender – nemlig den min søster gav mig i fødselsdagsgave sidste år, og så kniber det med datoerne, og lur mig om det samme ikke ville gøre sig gældende for de andre i husstanden, inklusive min viv, der bestilte den til levering fordi den var på tilbud. Og så passer det jo fint med ‘så længe at slet ingen husker det’. I hvert fald hvad angår den præcise dato.
Ved åbning var den også vel hinsides sidste salgsdato – d. 06/12-2014. Men den slags er slet ikke ensbetydende med, at øllet bliver dårligere – ofte endda tværtimod.
Brygget blev faktisk også nydt for et stykke tid siden, og anmeldes nu på bagkant. Vi skal helt tilbage til d. 9. maj. Jeg havde inviteret min gode ven Gedved til smagning af Kvicklys fine Grill-øl, og han havde takket ja, og revet en aften ud af kaldenderen i et ellers stramt træningsprogram op til Copenhagen Marathon i søndags. Alene det at han gennemførte må jeg lægge mig fladt ned for. Og at han bagefter ytrede de bevingede ord “Jeg var lidt skuffet over at det ikke var hårdere” … ja, det kræver vist næppe yderligere kommentarer. Stort tillykke med det gamle ven – også fra denne blogger.
Denne øl fungerede altså som opvarmning til Grill-øllene. Jeg gad ikke have den stående længere, så den blev smidt med i puljen.
Ved opknapning fyldes rummet af en markant duft af bananer – modne, og måske endda noget overmodne. En syrlig kant ledsager nemlig bouqueten og gav Gedved associationer til ‘Syrlig Banan’-bolsjerne fra Lossepladsen i den nu hedengangne Bon-Bon-serie. Visuelt er brygget måske en tand klarere og mere ‘pang’ i farven end de klassiske tyske Weißbier. Skummet forveksles nær med fugemasse i stabilitet og holdbarhed – uden yderligere sammenligning i øvrigt.
Den vægrer sig dog kraftig ved at smage som den dufter. Der er ikke skyggen af banan eller anden traditionel hvedeølssødme, ingen forårsblomster eller nektar. Til gengæld smager humlen sådan nogenlunde igennem, eller i hvert fald sådan nogenlunde. Bitterheden er samtidig noget usofistikeret og dæmpes af gærfornemmelsen. I det mindste gør gæren dog ikke brygget direkte surt, men nogen gavn er den heller ikke.
En ikke i øjet bitterhed blandet med for megen gær, og en forjættelse om banansødme, der ikke indfris gør ingen god øl. Det var begge anmeldere rørende enige om.
Gedved gav:
Selv gav jeg en kende mere. Brygget har trods alt noget smag, endskønt det ikke ligefrem er velsmag.
PS. Valg? Hvilket valg?
