Hypet juleøl
Jeg nød denne øl til en formidabel julemiddag hos svigerfamilien i Nordjylland. Der blev budt på stegt and (ah … stegt and) med sprødt skind (ah … sprødt skind), rødkål (ah … rødkål), kreeret af min kære viv (ah … min kære viv), foruden syltet græskar, tranebærkompot, hvide og brune kartofler, brun sovs så tyk og klæbrig, at den skulle tygges (ah … brun sovs så tyk og klæbrig, at den skulle tygges) samt selvfølgelig flæskesteg med Sprød Svær! (Oh … Svær!) Og det er ikke tilfældigt, at jeg sådan lader hånt om regler for stort begyndelsesbogstav, for at udtrykke min fuldstændigt krybende beundring for svigermors flæskesvær. Jeg har aldrig – gentager ALDRIG spist flæskesvær, der var så sprød og samtidig smagte så lækkert.
Den var sprød uden at være hård. Ved det blideste pres fra kindtænderne nærmest sprængtes den i munden, og de mange små stykker smeltede så blidt på tungen og i ganen, mens den blide smag af julegris kælede så ganske blidt for mine smagsløg. En flæskesværsoplevelse som jeg aldrig har oplevet den før, men forhåbentlig da kommer til at opleve igen. Hvis jeg skal bedømme ud fra svigermor, er nordjyderne mindst lige så gode til at lave flæskesteg, som de er til at lave øl. Og det er bestemt ikke så ringe endda!
Nå, var der andet? Det vigtigste er i hvert fald på plads … Nåh jo, Øllet! Det havde jeg nær glemt. Desværre var jeg ikke ved at glemme det kun på grund af flæskesværen – bevares, den var da en del af årsagen, men i forhold til det hype, der har været omkring dagens øl, var mine forventninger nok skruet lidt for højt i vejret. Det er og vil fortsat være maden, jeg husker fra den julemiddag og i væsentlig mindre grad øllet til.
Den ser jo umiddelbart pæn ud med den mørkorange farve, som jeg alligevel synes godt kunne have været mørkere, ligesom skummet nemt kunne have været fyldigere. Duften er letsød uden at gøre noget særligt væsen af sig.
Til gengæld henter den noget igen på smagen. Det er en fyldigt sød juleøl med en ikke uskarp humlebitter bund. Som sådan har den en god, gennemtrængende og fyldig, bittersød smag, men den mangler sofistikerede nuancer for at være rigtig god. Den smager ganske enkelt ikke specielt nok til at være – ja, noget specielt. Der er ellers lagt rigeligt i af alt muligt, appelsinskal og krydderier blandt andet, (men heldigvis da ikke E150c eller andre unødvendige tilsætningsstoffer), men uden at det sådan rigtigt får nogen betydning for smagen.
Dog skal eftersmagen fremhæves. Her er det de søde nuancer, der vinder frem, hvilket i sig selv er usædvanligt, da det for det meste er de bitre toner fra det bagerste af tungen, der langsom klinger af, man normalt oplever som eftersmag. Det er en sprudlende sødme, der i momenter næsten bruser op i næsen. Det er en ret unik øloplevelse, der dog også frister én til at spørge sig selv, om ikke den snarere hører sodavand til.
