Sats dog på dette …
Vi mangler stadig at få besøg af mange af vores københavnske venner i den nye Amagerkanske hippiehybel. Men i forgårs fik vi gjort lidt ved det, da en af mine gamle venner fra kollegietiden kom forbi til middag. Den stod på nye kartofler, langtidsstegt fugl samt rå rødbede/gulerod-råkostsalat bundet sammen af en tyk, fed flødesovs, lavet på fjerkræskyen – alt sammen økologisk, selvfølgelig. Forinden havde min viv ytret ønske om, at de øl, vi serverer for gæsterne også burde være økologiske, og det inspirerede mig til omsider at få afprøvet denne øl på bloggen.
Jacobsen Extra fra Carlsbergs specialbryggeri, Husbryggeriet Jacobsen, der forøvrigt har til huse på Carlsbergs gamle, oprindelige bryggeri i Valby, er Jacobsen-seriens pilsner. Det er også den eneste økologiske øl fra Husbryggeriets Jacobsen, og som de andre øl derfra, forhandles den mestendels i store 0,75 l. flasker. Det er mere, end jeg gider drikke alene, så da der kom gæster, der skulle have økologisk øl, var lejligheden til endelig at få den afprøvet perfekt.
Jeg har prøvet denne øl tidligere, men det ligger flere år tilbage, og jeg tror ikke engang, jeg har snydt, og overhovedet prøvet den i bloggens snart treårige levetid. I modsætning til fx Jacobsens udrikkelige Rose Wit har nærværende øl dog kunnet modstå tidens tand (og er ikke taget af markedet) – jeg gætter på, det skyldes, at dette bryg rent faktisk er værd at drikke. Jeg husker i hvert fald, at jeg har drukket denne øl tidligere med en vis begejstring.
Brygget er et par toner mørkere end van(d)lig Carlsberg-pilsner, fyldigt ravorange ikke ulig Harboes abrikos-sodavand – uden yderligere sammenligning forstås. Skummet bruser kridhvidt, og brygget bobler lifligt, hvilket minder én om, at man på etiketten har læst, at den er tilsat ekstra kulsyre. Den afgiver en kraftig og fyldig, rund pilsnerduft. Jeg krummer lidt tæer ved min associationen om en stald – men fjerner man det ubehagelige ved staldlugten, og dvæler ved ensilagen, så rammer duften fra en Jacobsen Ekstra den samme varme, fyldige duft af et velholdt staldanlæg.
Nej – jeg er ganske ærlig. Jeg synes, at staldluft kan være meget rar – det vækker gode minder om en gård, jeg tit var ude at besøge som barn. Jeg er ikke ude i en påstand om, at Carlsbergs øl lugter af komøg. De, der har gode oplevelser fra gårde rundt omkring vil vide præcis hvad jeg mener.
Vel – videre til smagen. Det er pilsner i en helt anden klasse end Carlsberg og andre industribryggerier herhjemme ellers brygger. Smagen er kraftigt krydret af humle, afrundet af en rund frugtfylde, der samtidig gør brygget blidt, rart at have i munden og vederkvægende. Som det meste velhumlede og bitre øl smages det faktisk bedst, når det når bagtungen og er gledet ned i halsen. Herefter klæber en velpolstret bitterhed af hassel- og valnødder sig til gane og mandler og masserer tungens bagerste smagsløg blødt og varmt.
Det er svært at finde andet end massiv humlebitterhed i smagen, og man undres over, hvad der samtidig gør øllet så rart og letdrikkeligt. Man søger forgæves efter svar i nogle søde toner – for et eller andet må der da være, der står bitterheden imod, men fortungen leder forgæves. Derimod er det bryggets unikke fylde og rundhed, der holder hask- og beskhed tilbage – bitterheden komplimenteres af noget nær den bedste mundfornemmelse, jeg har oplevet i nogen øl.
Det er ikke tit, jeg roser Carlsberg, selvom det dog er sket før. Dette bryg er mesterklasse, en i grunden jævn pilsner, der bare kan så meget mere end nogen anden pilsner, jeg har smagt herhjemmefra. Carlsberg burde virkelig satse hårdere på denne slags øl – øl, der smager af noget – øl med karakter – øl, der bærer budskabet om sine kvaliteter i sig selv, frem for at poste millioner og atter millioner i markedsføring af det ene smart-beer-flop efter det andet.
Carlsberg har netop lanceret en storstilet reklamekampagne for endnu to smarte Tuborg-produkter; deres Tuborg Grøn Ultra, som bloggen allerede har haft under kærlig behandling, samt en radler ved navn Tuborg Sommer. De markedsføres henholdsvis aggressivt og smålummert, og i begge tilfælde skingert og skrigende. Håbet er vel, at hvis man skriger højt nok om et produkt, og emsigt, nidkært og repetitivt banker ind i knolden på forbrugeren at dette produkt er smart, vildt, proaktivt, dynamisk, ungt, og andre hule buzz-words, så ender folk med at tro på det.
Erfaringerne viser noget andet. Tuborg Lime Cut omtales ikke længere på Tuborgs hjemmeside. Jeg ved ikke, om det betyder, at den er taget af markedet, men den ses sjældnere og sjældnere på supermarkedernes hylder, så spørgsmålet er, om det er restlageret, der er ved at blive tømt. Cults forsøg på samme buldrende markedsføring af deres underlødige Kay-Sar er et andet godt eksempel.
Men hvis nu Carlsberg hældte denne øl på nogle flasker i passende størrelser, så folk kunne få den pilsner, de så gerne ville have, men i en version, der smagte af noget … Så ville ølmarkedet herhjemme måske begynde at rykke lidt mere. Brygget ville klare reklamen selv – folk ville købe det, fordi det smager godt, og ikke fordi et team af smarte og dyre marketingfolk siger, at man skal. De smarte og dyre reklamefolk, der nu i flere år har designet det ene flop efter det andet kan spares væk, helt uden at Carlsberg ville miste kunder, for det segment, marketingfolkenes desperate reklamekampagner henvender sig til har i forvejen Somersby.
Opfordringen er hermed givet videre, og nogle af de fyrede reklamefolk kan evt genansættes som bryggeriarbejdere ved Husbyggeriet Jacobsen i Valby – så laver de til en afveksling også noget rigtigt arbejde.
Jeg elsker selv denne øl! Fås HOS Carlsberg i deres shop på Valby bakke – i SMÅ flasker. 5 for 85,- nuvel- ikke brugt – men vederkvægende som du ville skrive.