Vældig finale …
Det sidste bryg i dette års juletema om Irmas Julebryg, er Irmas helt egen. Den er brygget på vestegnsbryggeriet Skands, og har af Ekstra Bladets Ole Madsen fået tildelt 5 ud af 6 stjerner i hans test af (andre af) julens bryg.
I undertegnede bloggers tema er det mest interessante, om brygget nu også er Irmas bedste. Jeg hæfter mig ved, at Ole bruger lige så mange stjerner i sine vurderinger som jeg, og han har givet den færre end Herslevs Stjernebryg. Det behøver ikke have nogen betydning, men man kan jo altid tage det som et varsel.
Ligesom Ole Madsen ville jeg ikke have troet det, hvis det ikke stod på etiketten. Men angiveligt er brygget ufiltreret, og det viser sig altså ikke. Det er ganske klart, som blæk fristes man til at sige, for samtidig er det ganske mørkt, dybrødt med flot, cremet skum. Skummet skal man ganske vist arbejde lidt for at få ordentligt frem; en kombination af øget fald og lodretstående glas gør tricket.
Duften forjætter en sød øl, og brygget er da også tilført rørsukker. Det dufter dog mere af vanille, og ellers velgørende og gennemtrængende tykt af mørk, sød malt.
Det er bestemt et juleegnet bryg. Fyldigt som flødesovs brygget på langtidsstegt and med svesker, og sødt som juleengle der synger basusjernets pris … det er som om der mangler nogle drillenisser.
For brygget lægger farligt megen vægt på det søde, det fyldige og det fede. En rødvinøs mundfylde kombineret med chokolade, vanilleog et stænk af marcipan gør et aldeles velbehageligt indtryk, og som sådan er det en udsøgt øl til hovedretten. Men krydderierne – nelliker, koriander, fennikel og de andre julekrydderier – de er udeladt.
Det er ikke fordi man som sådan savner det. Men Stjernebryg formår at kombinere det hele, uden at blive disharmonisk, og det må udløse den ekstra stjerne, som dette bryg altså bliver slået med.
Men jeg var da enig med Ole Madsen. Og det er vel ikke så ringe endda.
