Mere irsk end irerne …
Jeg tager lige en enkelt uden for nummer – eller i hvert fald uden for tema. En øl købt i Netto Hvalsø, fordi de lige havde den, uden at der var nogen anden anledning, end at jeg ikke havde prøvet den endnu.
Nu var det jo også den irske appropriationsdag (bedre kendt som St. Patrick’s Day) her i fredags, hvor alle i hele verden forvandles til irere idet de drikker sig pissefulde i Guinness, Jameson Whisky og Irish Coffee, mens de skaber sig åndsvagt og tager en masse fjollet tøj på – gerne noget med store hatte i skriggrønne farver …
… som jeg i øvrigt aldrig så udover i skrammelshops henvendt til turister, da jeg selv boede i Irland tilbage i 2012. Ja ja, det er venligt ment – ligesom blackface, bastskørt, hårpisk, sombrero og alle de andre åh så morsomme rekvisitter den hvide priviligerede mand (primært) reproducerer sine fordomme ved hjælp af. Nej, seriøst – hvis du mener det der med at være irsk ærligt, så prøv noget med lidt substans – lær at spille musikken på fløjte, violin eller sækkepibe, sæt dig ind i historien, læs noget James Joyce eller lær sproget. Ikke alene kan du være med til at redde det fra uddøen, men hvis du lærer at beherske det, vil du allerede være mere irsk end rigtig mange irere (der ikke gider). Og der findes aldeles udmærkede ressourcer til formålet, så det er bare at komme i gang.
Men én ting, irerne i denne bloggers øjne ikke behersker særlig godt, er ølbrygnig. Enhver brygger, der benævner et af sine bryg ‘Irish’ har enten aldrig været i Irland, eller gik i en endda særdeles stor bue om de lokale bryg, da han/hun/den/det frekventerede den grønne ø mod vest.
Ikke at det er udrikkeligt, det lokale irske sprøjt. Det er såmænd bare jævnt kedeligt, og i hvert fald ikke noget *jeg* ville reklamere med, hvis jeg skulle finde på et navn til et bryg.
Thisted vover alligevel pelsen, og det er måske slet ikke så værst alligevel. Husk, at vi har med ‘årets bryggeri’ at gøre for andet år i træk. De formår endda at brygge øl efter belgiske forbilleder, som jeg normalt ikke kan med på en måde, så jeg faktisk kan alligevel.
Det første duftindtryk er dog – i analogi til irsktalende ikke-irere – også næsten mere irsk end de irske øl, for så tynde var de rigtige irske øl trods alt ikke. Bag et tykt, kvælende tæppe af vand, mærker man den fjerneste antydning af chokolade. Vag og uinteressant sødme – og så endda fortyndet i en grad, så tissetrangen allerede melder sig – næppe velvarslende.
Det ser ellers kønt ud, det dybrøde bryg under den lystbrune vattot. Ja – brygget er fuldt gennemskinneligt men trods alt tæt nok til, at det kun lader langbølget lys slippe igennem.
Men også bryggets ydre er kun en pause i en oplevelse, hvis forbindelse til Irland mest af alt synes at have med det velkendte våde vejr at gøre. For brygget viser sig at være lige så tyndt og mere til, som den svage duft lod antyde. Masser af vand, vandig fylde, vandig finish, og så en ligegyldig opløsning af noget uengageret lakrids og lemfældigt tilsat pulverkaffe.
Og der skvulper det så ugideligt rundt i mundhulen, og gider ikke rigtig smage af noget. Oven i købet virker de vage aromaer underligt ujævnt og pulveragtigt fordelt i brygget – stundom smager det, og i næste øjeblik er smagen væk. Hvis man er heldig dukker der lidt smag op et andet sted i mundhulen, men for det meste sker det ikke.
Det kan Thisted Bryghus gøre meget bedre.
Hej Kaj
Fik lidt forskellige øl, hvor denne Irish Stout er en af dem, søgte på Thisted bryghus hjemme side, men fandt ingen beskrivelse om denne øl, så jeg blev glad da jeg fandt din blok/hjemmeside.
Din anmeldelse, hvor du lægge mere vægt på alt anden end selve øen, forstår jeg særdeles og er helt enig med dig, det er en ommer for Thisted bryghus, med venlig hilsen