De kan jo godt – sådan da …
Grundlovsdag havde jeg besøg af nogle gamle venner fra min kollegietid. Marcus og Lena har før assisteret på forskellig vis både med varer og anmeldelser – og sidstnævnte kom i øvrigt forbi helt ovre fra England, hvor hun nu har bosat sig sammen med sin kæreste Chris. Han var selvfølgelig også med. Ikke overraskende havde jeg ud over god økologisk mad også sørget for drikkevarer. Det blev til ikke mindre end fem forskellige øl, der blev prøvet, og altså nu skal anmeldes. ‘Hængeparti’ er udtrykket der snarest springer mig i hu – og det skal lægge navn til temaet for de næste fem anmeldelser.
Den første er Irish Red Ale fra Carlsbergs Brewmasters Collection-serie, hvoraf jeg allerede har prøvet California Steam Beer. Jeg fandt de sidste fra megabryggeriets hipsterserie i Netto på Islands Brygge forleden, og jeg har også set dem i Kiwi i Lyngby, så rundt omkring kan de stadig erhverves. De kan typisk fås i 4-pakker til kr. 25,- og det er jo egentlig ikke uforskammet i betragtning af, at man så også har nogle stykker at dele ud til gæster, når man ellers har prøvet den første i pakken.
Jeg kan heller ikke fordrage at forlade noget halvfærdigt, så jeg er egentlig glad for, at hele serien kommer til anmeldelse her – også selvom mine forventninger ikke er de største. Det er for så vidt en ganske flot øl, den svenske brygmester har begået, og man må åbenbart gerne kalde den ‘irsk’ alligevel … Den slags halvfalske varebetegnelser troede jeg ellers EU havde sat en stopper for, men i det mindste passer det andet adjektiv da, for brygget er da ovre i det rødligt-brunlige, med nogenlunde matchende gyldent skum så længe det varer (hvilket ikke er længe). Lidt sødlig karamel og korn spores i den småfyldige duft, så man allerede i bouqueten næsten har en større oplevelse end med den øl, jeg først prøvede i serien.
Dette forhold ændrer sig ikke ved smagning. Sødmen er præsent, mest karamelagtigt maltet og med lidt spagfærdig humlebitterhed i eftersmagen. Armbevægelserne er ikke store, kontrollen med brygget synes vigtigere end smagen – lidet overraskende i betragtning af størrelsen på den aktør, der står bag.
Ikke desto mindre, er det et klart bedre forsøg fra Carlsbergs side på at brygge noget interessant og mikrobryg-agtigt, end den intetsigende og anonyme California Steam Beer. Men megabryggeriets kontrol skinner igennem – nærmest som en projektør, og der er derfor langt mere mikrobryg i intentionen end i resultatet.
