Videre til et af de bryggerier, der efterhånden har fået ret meget spalteplads her på bloggen. Der er tale om det i grunden fine, fynske, økologiske bryggeri Ørbæk, der har navn efter landsbyen mellem Ringe og Nyborg. Også den er købt i Fakta, og ros til Fakta for det.
Men rosen må forstumme et øjeblik for at gøre plads til skinger hån og fingerpeg … eller vent! Nej, det ville ikke være rimeligt, for jeg er selv kun en ussel amatør og klamphugger, og det fæle fejltrin, jeg står i begreb med at påpege, har jeg selv i forne tider begået. Så jeg vil derfor nøjes med en diskret, omend fast irettesættelse. Kære Ørbæk – Det hedder ikke en IndiaN Pale Ale, men blot India Pale Ale. Og den slags burde et professionelt, toneangivende mikrobryggeri faktisk have styr på – der er en eller anden i marketing, eller på trykkeriet, der skal give kage! Øllet har ikke noget med indere, eller for den sags skyld indfødte amerikanere at gøre, endskønt det da har relation til det store subkontinent mod øst.
En India Pale Ale er en øltype, der blev opfundet af briterne i kolonitiden, da man skulle fragte øl den allerhelvedes lange vej fra De Britiske Øer til Indien, og samtidig mindske risikoen for infektion af vildgær og andet modbydeligt. Det blev løst ved at gøre øllet stærkere og tilsætte mere humle – og således blev en ny, spændende og i mine øjne særdeles velsmagende øltype opfundet. IPA er kendetegnet først og fremmest ved en kraftig bitterhed, mens alkoholstyrken i moderne IPA’er vel næppe er på samme niveau som hine i kolonitiden. Nærværende øl holder 5% – det er ikke meget, og jeg tror næppe på, den har været lavere dengang, selvom man godt kunne forestille sig, at (og tilgiv mig den kristne analogi, thi jeg er ikke ophav dertil) englene tog godt for sig af lækkerierne undervejs i skibenes lastrum. Andre IPA’er holder da også mere, men det er selvfølgelig aldrig så vigtigt som hvordan brygget smager.
Men first things first. Før øllet kan smages, må det skænkes, beskues og besnuses. Brygget holder en klar orange tone, der er letgrumset fra restgæren med et kraftigtgyldent, højt og tæt skum, der afgjort er i den mere klæbende ende. Duften er helt rigtig med kraftige, ingefæragtige noter, nærmest metallisk i sin hårdhed, hvilket, når det gælder IPA, kun er godt.
Og den af øltypen forventede bitterhed udebliver ikke. Det har en klar og meget tør humlesmag med indslag af træ, grannåle og med en letrøget bismag. Med til en god IPA hører i mine øjne også en fornemmelse af metal, der her heller ikke udebliver. Det er i smagen en ganske klassisk og effektiv IPA.
Bryggets klarhed i smagen sker, kunne man indvende, på bekostning af eftersmagen, der desværre viser sig at være syrlig i en eddikeagtig retning. Samtidig mangler brygget faktisk lidt fyldighed overordnet, så brygget kan ikke siges at være helt uden et par skønhedsfejl, der dog stadig ikke skæmmer en mere end godkendt IPA.
