Det går lige …
Lyst øl til lys mad. Så når den står på wokket gris med diverse grønt i en ingefær-citron-lage er en IPA oplagt. Jeg lå inde med denne, som jeg havde købt i Netto for ikke alt for mange penge. Jeg gider efterhånden ikke smide mange penge efter Bryggeri Skovlysts øl, så det passede jo alt sammen fint.
Noget stort var der altså ikke i vente, men jeg tillod mig at glæde mig oprigtigt over et smukt, ravfarvet bryg under et højt, cremet og langsomt faldende gyldent skum. Duften lovede også godt. En rå, uforfalsket og skarp humle møder næsen, men formår desværre ikke at efterlade helt så mange nasale blødninger som de gode IPA’er.
Men friskt er det – og smagfuldt og vitterlig vederkvægende. Igen viser det, at man ikke har med en af de virkelig gode IPA’er og gøre, for de er sjældent rigtig vederkvægende, men bare bitre.
Man kan glæde sig over den rå humle, selvom den ikke rigtig vil give sig til kende. Er det Centennial? Cascade? Columbus? Og hvorfor starter alle de kendte amerikanske humlesorter med ‘C’? En fjern men afrundende sødme af honning og nektar gør nok en mere vederkvæget, men ikke klogere.
Det smager dejligt, men forbliver på det jævne. Det er Skovlyst, når de nu alligevel ikke gider stræbe højere.
