Så har ferien indfundet sig …
… næsten i hvert fald. For mit vedkommende sker det egentlig først nu på lørdag efter arbejde. Så det er ikke derfor, anmeldelserne ikke har flydt i de milde bække, som læserne har været forkælet med de sidste måneder. Tværtimod – hvis ferien havde indfundet sig, ville jeg nok have anmeldt lidt mere ivrigt.
Her på det sidste har overskuddet manglet. Jeg er gået på rov i mine dubletter, så jeg ikke behøvede at bruge tid på at anmelde. Der har været meget arbejde, og … så er der sket nogle ting på hjemmefronten, der har drænet mig rigtig meget.
Jeg er blevet skilt – jeg og Linda, min hustru gennem 6½ år, er ved at flytte fra hinanden.
Det er ikke sådan, at min verden af den grund er brudt fuldstændig sammen. Vi er begge glade for beslutningen og mener, at det er det rigtige at gøre. Vores to søde børn har heldigvis også taget det pænt og det har resten af vores familier også.
Men alt det praktiske er hårdt, og alle forandringerne har fået min gamle skygge, den tjæretykke imperial stout af en depressionsdæmon til at spøge igen. Det dræner mere end noget andet.
Jeg er imidlertid også af den faste overbevisning, at alt nok skal gå – og ikke bare det – alt skal nok blive bedre. Snart flytter vi fra hinanden, og efterfølgende er planen at vi skal bo tæt på hinanden. Børnene skal kunne komme nemt i skole fra begge bopæle, og hvis de en aften ikke gider være hos den ene forælder, skal det være nemt for dem, at komme hjem til den anden, hvis det er det, der er brug for … Ganske vist skal jeg igen forlade den anden grønne ø (den ene er som bekendt Irland), jeg i mit liv har beboet – mit elskede Amager – og vende tilbage til det rå, og også på sin vis charmerende Nørrebro (hvor jeg boede før jeg begyndte at blogge). Formentlig i noget langt mindre fancy, men også langt billigere byggeri, end det, jeg bor i nu.
Det skal nok samlet set blive bedre. Ikke mindst, når jeg også får disse ord fra hånden, som jeg har skubbet foran mig så længe og ikke har kunnet tage mig sammen til at tage mig sammen til at få skrevet.
Nu ved i, hvordan tingene ligger. Hvorfor I ikke hører helt så meget fra mig, som I plejer.
Men bare rolig. Frygt ej – eller vær bange … MEGET bange – for jeg er her endnu! Så let slipper I ikke for mig. Jeg rejser mig igen og fortsætter min rejse …
… alt det øl derude, der endnu ikke er anmeldt – det har brug for mig, og jeg har brug for det. Så jeg vender snarest frygteligt tilbage det bedste jeg har lært, og jeg lover, det ikke bliver kedeligt!
