Ikke på det sikre …
Fra den næsten smagsfri Brewmasters Hoppy Alpine Weisse til en Hvedeøl af en noget anden kaliber – i hvert fald hvad bryggeriet angår. Carlsberg er vel omkring en utrillion gange større end Herslev, målt på omsætning, og en fantasilion gange større målt på produktion. Det betyder, at der hos Herslev er tid og ressourcer til at kæle lidt for den enkelte øl, smage den grundigt til, ramme den helt rigtige aroma, mens man hos Carlsberg bare har at tappe alt hvad remmer og tøj kan holde, så man kan nå de abnorme produktivitetskrav.
Herslev har brugt sit kvalitative overskud til at give sin Hvedeøl en langt skarpere og mere markant duftprofil. Frisk som tør hvidvin med lige præcis så meget banan, at trækningerne så småt går i gang – for så at holde igen når hjernens olfaktoriske center signalerer, at faren alligevel ikke er så overhængende. Vi er tilbage ved det noget af det samme champagneudtryk vi mødte i Mark Hø, men her i en lidt mere afdæmpet og i en form, der er mere typisk for hvedeøl.
Man bliver da heller ikke snydt for en af genrens signaturaromaer – den søde hyldeblomst, mens det for typen typisk høje skum lader noget tilbage at ønske. Bryggets grumsethed er til gengæld intakt, og man kan desuden glæde sig over den dybtgule lød, hvor Carlsbergs forkrøblede hvedeølseksperiment mest lignede gulnet pergamentpapir. Bananaromaen er igen præsent i et omfang, der ikke skæmmer men snarere gavner og yder karakter sammen med skarp, småsprittet champagneessens.
Herslev spiller om ikke sikkert, så i hvert fald på nogle tangenter, som de ved fungerer. Derefter varieres kompositionen en smule. I forhold til mark hø er denne øl lidt fyldigere, mens der holdes lidt igen på den syrlige champagne fra sidst. Det syrlige er dog stadig præsent, og i stedet for at rendyrke den lettilgængelige hyldeblomstsødme, giver bryggeriet den gas med den noget sværere tilgængelige bananaroma. Det er modigt, det koster formentlig Herslev nogle konsumenter, men til gengæld står de ved et unikt produkt, og en hvedeøl, der tillader sig at være markant.
Det er dét mod, der gør forskellen på kvalitet og industri.
