Visuelt fantastisk …
Ørbæks indslag ved Kvicklys Ølfestivalg er vanen tro – ligesom alle deres andre produkter – økologisk. Og det glæder jo, at brygget i det mindste på én måde er rent, når listen over ingredienser i øllet i øvrigt er sammenlignelig med Nomas krydderihylde. Afstanden fra rent øl i Reinheitsgebotsk forstand regnes nemmest i Parsec til denne øl, der ud over de fire tilladte ingredienser indeholder kokosblomstsukker (hvad det så end er), enebær, rosmarin og koriander. Vel – der er i det mindste ikke nogen syntetiske stoffer i, så lad os glæde os over det – og selvfølgelig økologien. Gedved bemærkede desuden, endskønt han er vegetar, at den ville være god som marinade.
Skænkningen er en langstrakt, men også ekstraordinær oplevelse. Op over kanten af glasset hæver den vidunderligste gyldenorange softice sig. Man nyder synet af søjlen, der stiger op over kanten, hvordan skummet faktisk kan beskues fra siden, uden at det behøver blive holdt inde af en glasvæg. Man kan ikke bare tegne sjove mønstre og figurer i skummet idet man skænker det resterende bryg. Skulle man have lyst, kunne man bygge skulpturer i skummet. Selve brygget er smukt rødbrunt-grumset, og det er nok ikke bare af restgær, men også af et drys krydderi.
Begejstringen tager en smule af, når næsen nærmer sig. Bouqueten viser sig overraskende svag, syrligt-sød af svesker – men mest syrlig og uden nævneværdig fylde. Man håber, at smagen klarer sig bedre. At den matcher det visuelle udtryk har man på dette tidspunkt opgivet.
Smagen er – krydret! Fancy that, det kan næppe undre, efter at brygmesteren har hældt hele krydderiskabet ned i urten. Mest smager man enebærene med fylde af anis, hvilket er en kende overraskende i betragtning af, at det er et af de få krydderier, der ikke var med i blandingen. Øl smager brygget nærmest ikke af. Der er vel noget øl dernede under krydderierne et sted, men enten matcher krydderierne bare brygget så godt, at man ikke bemærker øllet, eller også er øllet faktisk så tyndt og ligegyldigt, at det ikke brænder igennem. Jeg ved det ikke, men anser det sidste for mest sandsynligt.
Jeg er i samme situation, som jeg er med radler og andre sodavandsøl. For krydderierne smager jo egentig godt, men de smager bare ikke af øl. Så hvordan skal brygget egentlig vurderes?
Jeg vælger endnu engang at vurdere, hvor godt krydderierne smager, og på den anden side, hvor godt øllet smager. Da øllet ikke kan forbindes med noget ubehag, og jeg antager, at bryggets i øvrigt godkendte fylde hidrører fra øllet, giver jeg det to stjerner. Krydderiblandingen er ganske fin, og giver mig lyst til helstegt vildsvin, så den giver vi fire stjerner. Derefter tager jeg gennemsnittet …
… og glæder mig fortsat mest over, at det er økologisk.