Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

HSB Premium Bitter, George Gale & Co. Ltd.

Britisk ale forklædt som dansk pilsner

Der har været en ordentlig pause i mine indlæg. Det skyldes ikke, at jeg er degenereret til at drikke tyndt standardøl, der ikke er anmeldelser værdig. Som bekendt føler jeg en sadistisk tilfredsstillelse ved at udstille tyndt øls dårligdomme i en grad, så jeg ikke tøver med at indrømme, at kedeligt øl faktisk har langt mere ølblogpotentiale end spændende, velsmagende øl. Jeg har heller ikke fået den absurde ide, at jeg nu har anmeldt rigeligt for en tid, og nu bare drikker de øl, jeg allerede har anmeldt, så jeg slipper for at sidde ved tastaturet bagefter. Som de opmærksomme læsere vil have lagt mærke til, er der fortsat en lang række øl, jeg mangler at anmelde. De ligger alle i køleskabet og venter bare på at blive skrevet om, og hverken øllene eller læserne vil jeg skuffe.

Nej, grunden er en helt anden. Jeg har ligget underdrejet med både det ene og det andet, hvis lægefaglige detaljer jeg allernådigst skal skåne læserne for en beretning om. Først nu har jeg fået taget mig sammen til at skrive om den øl, jeg drak for over en uge siden, lige før der gik rust i mit jernhelbred. Præcis hvornår jeg begynder at skrive om øl igen regelmæssigt, kan jeg ikke sige, selvom jeg da afgjort forventer at være godt i gang igen i slutningen af måneden. Men indtil da er det så som så med, hvad jeg får konsumeret og skrevet om af øl. Det smager mig simpelt hen ikke, når jeg er syg, ligesom kaffe fx heller ikke gør det for mig i øjeblikket. Til gengæld kan jeg, når jeg er syg, godt lide at drikke te – der er åbenbart ikke grænser for, hvordan sådan en virus kan vende op og ned på tingene.

Den sidste øl jeg drak, før min sundhed gik ad hekkenfeldt til var en HSB Premium Bitter fra George Gale & Co., købt som en specialøl i Fakta i forbindelse med den famøse kampagne fra oktober. Emballagen i sig selv peger imidlertid ikke i retning af noget specielt. Beholderens farve (her en dåse) er uprætentiøs mørkegrøn, lidt ligesom Carlsbergs pilsnere, og vil for en dansker udstråle netop ‘pilsner’. Grøn er simpelt hen pilsnerens farve i Danmark, uanset om den kommer fra Carlsberg, Ceres, Harboe eller Vestfyen. Sort eller brun signalerer porter. På Chokolade er der en lignende farvekoder: Der signalerer den grønne farve nødder, rød farve mælk, og blå farve mørk chokolade – min favorit naturligvis.

Men HSB er ikke en pilsner. Det fremgår faktisk af emballagen, at det er en ale. Det kom som en overraskelse for undertegnede, hvor firkantet jeg faktisk tænker, når jeg ser emballager, og det skulle da ikke undre mig, hvis der var en enkelt kunde eller to derude, der uforvarende er kommet til at købe en HSB i den tro, at det var en ny pilsner.

I stedet for pilsnerens lyse kulør, ville kunden have hældt en mørkorange ale med et off-white (jeg kender ikke det danske ord for det, og synes det engelske er så elegant), tæt skum op. Duften ville heller ikke være særligt pilsneragtig. HSB dufter bittersødt og af rå humle.

Det er en overraskende bitter ale. Bitterheden koncentrerer sig ikke allerbagerst, men lægger sig som en besk fornemmelse af nelliker hen over midten og et stykke ud på bagenden af tungen. Den ikke alene smager godt, men formår også at slukke tørsten. Det sidste desværre på bekostning af eftersmag, der glimrer ved sit totale fravær.

Den vil gøre sig godt til mørkt kød og krydrede retter. Til gengæld kan den næppe stå alene i længden – det er den simpelt hen ikke sofistikeret nok til.

Er det en specialøl? Det er hverken mere eller mindre en specialøl end fx Rød Tuborg, som den i øvrigt matcher meget godt i kvalitet. Lad os bare sige, at betegnelsen er brugt mere lemfældigt tidligere.
3-en-halv-stjerne

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 11:11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme