Festligt, nuttet – men næppe julet …
Yay, det er min fødselsdag! Jeg bliver 44 – ja, hvem skulle tro, at jeg havde en sådan holdbarhed. Jeg skal lige straks ud og spise med mine børn, deres mor og Co., men jeg kan lige nå at anmelde endnu en juleøl, sådan som jeg har sat mig for at jeg vil i år.
Svaneke ser ud til at være ude med flere nye juleøl. Ligesom årstidens pynt er de lavet efter en skabelon; de er på dåser og udsmykningen prydes af nogle flotte tegninger. På denne øls etiket kan man fx beundre brygmester Jan Paul kun iført hans ikoniske kasket, briller og lændeklæder i færd med at gøre kunster på skateboard. Festligt, afgjort – og ret nuttet – mææææn … julet ligefrem?
Det samme må man endnu engang spørge sig om, når man går indholdet efter i sømmene. Ligesom med bryggeriets jule-IPA, som var en fortræffelig IPA med knap så meget jule-. Denne gang har brygmester begået en dark ale, kan man vel kalde den. Og ligesom sidst, er der lidt ekstra i godteposen – denne gang hamp – because … why not?
Man kunne ellers forledes til at tro, når man fortæller, at det mørke – snarere brusende end skummende – bryg dufter af svesker og gran, at så må det da også være julet på en eller anden måde. Hvad brygget imidlertid mangler er tyngde. Det føles mest friskt og let, og passer bedre til en fremtittende sol i det spæde forår end midten af det dybeste decembermørke.
Brygget leverer en sømmåtte med bunden i vejret på tungen, hvor hamp og humle kappes om at flå og flænse mest. Siden sætter mildere toner ind; rå figner (men ej de tørrede, som traditionelt spises op til jul), egetræ og koriander. Det er såmænd meget godt – endnu engang. Det er bestemt en øl, der er værd at tage med hjem og nyde. Men endnu engang må issen tage imod et par kradsende negle idet man må kontemplere, hvad det egentligt julede ved brygget er.
Det mest oplagte denne blogger kan få øje på er, at den er lanceret op til jul – og ikke meget andet.
Men hvad gør en øl julet for dig? Personlig foretrækker jeg en “luksus”-øl – altså en der bare er kommet lidt mere af alting i. Gerne lidt sødere og kraftigere end hverdagsøllen. Gløgg laver jeg af rødvin, og flydende brunkager bryder jeg mig ikke om.
Det skal passe til julemaden. En bund af sødme er vigtig. Svesker, blommer, figener, dadler er aromaer, jeg ville gå efter. Der er også krydrede aromaer, der er julede. Nelliker og allehånde især. Men det er klart de søde noter, der er vigtigst. Endelig er alkoholiske aromaer gode – omend ikke strengt nødvendige. Cognac er godt, rom er bedre, sherry og portvin nok i virkeligheden bedst når det kommer til stykket.