Glædelig bagjul allesammen! Jeg har holdt jul i det Nørrejyske hos min kære vivs søster, der bor på en landejendom uden for Dybvad. Der blev budt på flæskesteg med sprød svær, brune og hvide kartofler og and som tilbehør til en tyk, fed brun sovs, der rigtignok kunne binde det sammen til en højere enhed. Til gengæld drak jeg ikke nogen øl, for vi skulle køre hjem samme nat – hele den lange vej til vores midlertidige hjem i Hvalsø, og i fald at min udholdende viv ikke kunne tage hele turen, skulle jeg også kunne køre.Og det tør nok siges også at være tilfældet, når man smager øllet. Munden snørrer sig sammen om en syrlig singularitet af saltsyresur syrlighed. Sure kirsebær blandes med eddike i et syrebad af umodne rips og sure blommer. Helge er aldeles uegnet til noget som helst julemåltid inklusive desserten – ja, jeg vil gå så langt som at sige, at den næppe er egnet til noget måltid overhovedet, måske med undtagelse af Sauerfleisch med Sauerkraut og andet surt. Ja, til sådanne retter, som det store naboland mod syd excellerer i, vil den måske endda være ganske velegnet.
Men jeg siger ellers tak. Det bedste man kan sige om helge er, at den er kræs for folk, der kan lide surt øl, og at min kære fader faktisk godt kunne lide den. På mig har HornBeer imidlertid ikke gjort noget godt førstehåndsindtryk. Jeg er til gengæld ikke typen, der står fast efter at have fået første indtryk – jeg ændrer hellere end gerne holdning senere, såfremt andre bryg fra bryggeriet klarer sig bedre end Helge. Det bedste, der kan siges om HornBeers førstehåndsindtryk i skrivende stund er, at det nemt kan gøres bedre.
