Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Havre Stout, Bryggeri Skovlyst

3-en-halv-stjerne

Jeg prøver virkelig at stave så godt som muligt. Det har læserne nok allerede opdaget. Det irriterer mig virkelig, at store danske bryggerier systematisk begår stavefejl. I modsætning til, når det gælder enkeltpersoner, der vitterlig har svært ved dansk retstavning, har jeg ingen skrupler mod at hænge dårlig stavning ud til offentlig hån og spot, når misdæderen er marketingafdelingen på et stort bryggeri.

På Carlsberg burde man f.eks. vide bedre end konsekvent at dele sammensatte ord. Overskriften på samtlige beskrivelser af Tuborg-bryggeriets øl lyder verbatimt “øl fakta”. Og det er forkert. Det skal hedde “ølfakta” og ikke noget som helst andet. Man kan høre på trykket, om noget skal skrives i ét eller flere ord. I ordet “ølfakta” er der kun ét tryk, nemlig på første stavelse – derfor skal det skrives i ét ord. Prøv selv at lytte efter, hvor dumt det lyder, hvis man prøver at sætte tryk på både “øl” og “fakta” således, som Carlsberg ved sin umulige stavemåde antyder, at man bør gøre.

Hvis Carlsberg virkelig mener, at trestavelsesord på otte bogstaver er for svære for kunderne at læse, kunne man jo tilføje en bindestreg i ordet. Det er godt nok også forkert, men kan hjælpe folk, der har svært ved at læse, og er derfor acceptabelt i mine øjne.

Det er ikke kun flueknepperi, når jeg gør et større nummer ud af den slags. Dårlig stavning ødelægger ikke kun læserens tillid til det skrevne, men kan også forstyrre meningen. “Øl fakta” (det gør mig ondt blot at skrive det) er heldigvis bare meningsløst, og gør derfor næppe mere end skade på æstetikken. Andre tilfælde kan være svært mere problematiske. Tag f.eks. lamme koteletter versus lammekoteletter, sær forestilling versus særforestilling eller ringe klokke versus ringeklokke. I disse tre tilfælde forvandles det første ord pludselig til et adjektiv, der lægger sig til det efterfølgende substantiv, så en helt ny og ikke-intenderet mening udtrykkes. Find selv på flere eksempler, og lad dig gerne inspirere af denne liste.

Denne tirade bringer mig videre til dagens øl (ja, jeg havde ikke glemt den) med det på samme måde umulige navn “Havre Stout”. Det er første gang, jeg smager en øl, brygget på havre – og det er jo i sig selv spændende, men hvor er det dog egentlig irriterende, at delingen af navnet både gøre det mindre mundret (prøv ligesom før at lægge tryk på begge ord, sådan som stavemåden dikterer) og gør ordkombinationen meningsløs. Det giver bare ikke mening at sige to navneord efter hinanden, uanset om det er ‘øl fakta’ eller ‘havre stout’, det drejer sig om.

Men ret beset er der jo heller ikke tale om et substantiv. Der er tale om et proprium – et egennavn – og det må man egentlig selv om, hvordan man staver. Er hele min kritik af Bryggeri Skovlysts evner udi stavning dermed faldet på gulvet? Ikke i mine øjne, for navnet på øllet er stadig ikke særlig mundret og vidner om uvidenhed angående dansk retstavning. Samtidig lefler man for den forfærdelige tendens der er til at lade hånt om simple retstavningsprincipper, hvilket kun til skade for sproget og dermed menneskers evne til at kommunikere ordentligt med hinanden.

Og det bliver værre endnu … Før jeg når til det, skal jeg dog lige indskyde et par informationer om bryggeriet. Der er tale om et mikro bryggeri med der til hørende restaurant, beliggende i Hare Skoven nord for Køb En Havn (se, det er faktisk pisseirriterende, ikke?) Bryggeriet laver specialøl – altså øl, der er brygget på andet end humle og malt – med ingredienser fra skoven omkring, i dette tilfælde f.eks. brændenælder. Dette fremgår af bagetiketten, hvor det også fremgår, at øllet brygges efter egen recept …

recept …

Vi lader den lige stå lidt …

Far er ikke sur …

Far er chokeret!

Jeg er dybt rystet over, at Bryggeri Skovlyst åbenbart selv skriver recepter ud. Den slags er altså forbeholdt landets læger – og ingen andre! Hvilket apotek, mon de har narret med deres svindelnumre til at udskrive receptpligtige medikamenter? Er der ingen myndigheder der griber ind? Man kan da ikke have hvem som helst – og da især ikke bryggerier i betragtning af, hvor meget medicin, der interagerer med alkohol – til at udskrive recepter som man har lyst! Og hvad mon de har puttet i øllet?

Jeg har selvfølgelig både tjekket og dobbelttjekket, om ordet ‘recept’ skulle have flere betydninger. Men det lader ikke til det. Bryggeri Skovlyst er efter alt at dømme skyldige i receptsvindel og lemfældig omgang med receptpligtig medicin, endda uden, at man kan vide til hvilket formål.

Eller også er de skyldige i noget endnu værre! De er skyldige i brug af falske venner! Bryggeri Skovlyst er åbenbart så dygtige til engelsk, tysk og/eller svensk, at de tror, at ordet ‘recipe’/’Rezept’/recept betyder det samme på dansk. Men det gør det ikke! FY!

Og dermed ender dagens sproglektion, jeg håber I nød den.

Ved åbningen dufter en Havre [mellemrum, der ikke burde være der, fordi det forstyrrer læsningen. Dette burde hermed være illustreret adækvat] Stout af sødt øl. Det er ikke, hvad man forventer af en Stout. Når den efterfølgende hældes op, vil man opdage, at den ganske vist har en fin, mørkebrun farve, men også er gennemsigtig. Det er heller ikke normalt for en stout. Smagen er også fortrinsvis aleagtigt sød og faktisk både perlende og frisk. Der er sandelig tale om en stout, der glimrer ved sin mangel på traditionelle stout-karakteristika.

Idet brygget når ganen, og flyder videre mod svælget sætter bitterheden endelig ind, og man oplever omsider noget, man kender fra andre stouts. Samtidig skal det indskydes, at den hele vejen også har en stouts fylde – tynd er den bestemt ikke. Spørgsmålet er, om den uvante indledning formår at spille op til den intense, lakridsagtige, næsten klæbrige bitterhed, som brygget ender med at smage mest af.

Det søde førstehåndsindtryk bliver i vid udstrækning overdøvet af den bitre fortsættelse (og slutning i eftersmagen), og hele smagsbilledet kommer derfor til at virke en kende sammensat og ubalanceret. Dertil kommer, at Havre Stout ikke synes helt upåvirket af, at der også er tilsat glukosesirup (eller på Carlsbergsk: glukose sirup). For iblandet bitterheden spores desværre også den spritsmag, der var så allestedsnærværende, og i øvrigt ikke til nogen velbehag, i spritterøllene. Det er egentlig synd, for i modsætning til spritsmagen er det ikke sådan, at de søde toner i starten ligefrem skæmmer oplevelsen. Bryggeri Skovlyst burde måske overveje helt at skodde glukosesiruppen – ligesom alle andre bryggerier måske burde overveje det.

På trods af glukosesirup er brygkunsten hos Bryggeri Skovlyst stadig bedre end deres danskkundskaber. Selvom en Havre Stout som stout betragtet synes en smule tam, er den som øl betragtet absolut mere end blot drikkelig. Resultatet af dette eksperiment udi alternativ ølbrygning er helt sikkert godkendt. Det er også spændende at opleve, at både rug og havre kan indgå i velsmagende øltyper. Endelig passer den fremragende til årstidens lækre rodfrugter og den gjorde da også sit til, at efterårets første økologiske pastinak-rødbede-kartoffel-gulerod-fløde-oksesteg-i-ovnen-orgie blev en kæmpe succes.

Jeg har endnu to af Bryggeri Skovlysts alternative øl stående i køleskabet, og jeg glæder mig bestemt ikke mindre til at prøve dem efter at have drukket Havre Stout.

En tak skal her til sidst lyde fra mig til Marcus, der var så flink at skænke mig alle tre flasker i værtsgave. Mine gæster giver mig ofte øl i værtsgave, hvilket er en fryd, og det endda helt uden, at jeg mundtligt har antydet det mindste om, at det ville være en godt ting at give mig. Jeg spekulerer på, om de mon er tankelæsere.

Updated: 11. juli 2016 — 11:16

3 Comments

Add a Comment
  1. Jeg læser indimellem din blog fordi den er dejlig uvidenskabelig og ikke alt for nørdet omkring beskrivelsen af de øl du tester. Der er ikke alt for meget snak om brændte figner, rosiner, lys frugt, daggammelt brød osv.

    Som dansklærer er jeg også helt enig med dig i, at man vel godt kan forvente, at sproget bliver brugt nogenlunde anstændigt i forhold til sammensatte ord.

    Om de bruger ordet opskrift eller recept kan til gengæld ikke hidse mig gevaldigt op. Så vidt jeg ved, så benytter bryggere sig bare af ordet recept.

    Til gengæld er jeg dybt uenig i din vurdering i hvad man kan forvente af en havrestout. Den skal netop være sødlig og må meget gerne være mørk brun.

    Nedenstående er stilbeskrivelsen som blev benyttet ved seneste DM i håndbrygning.

    Type: Ale
    Category Number: 8F
    Original Gravity: 1,035-1,060 SG
    Color: 70,0-120,0 EBC
    Final Gravity: 1,010-1,018 SG Bitterness: 20,0-50,0 IBU
    Carbonation: 1,9-2,5 vols Alcohol by Volume: 3,30-6,00 %
    Description: En meget mørk, kraftig, ristet og maltet ale.
    Profile: Udseende: Meget mørkebrun til sortfarvet ale med et cremet skum, hvor klarheden er uden betydning.
    Aroma: Mild ristet korn aroma.
    Smag: Fra medium sød til medium tør med en kompleks sammensætning af mørkt ristede malte. Medium til ingen humlebitterhed som balancerer med malten. Diacetyl lav til medium. Kan have en let nøddeagtig smag fra havren.
    Krop: Kroppen er kra

  2. Hej Anders

    Tak for dine konstruktive kommentarer. Jeg er, som du selv antyder, ikke nogen ølekspert. Til gengæld ved jeg, hvad jeg kan lide, og navnlig ikke lide, samt elsker at give udtryk for det. Det er ganske udviklende for ens skriftsprog at skrive om ting, der interesserer én og det er en af de væsentligste grunde til, at jeg har bloggen – udover, at jeg elsker øl, naturligvis.

    Jeg håber, at vi ikke behøves kives mere end på det skriftlige plan om, hvad man kan forvente en havre-stout. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke selv vidste, hvad man kunne forvente af en sådan, for jeg har aldrig smagt nogen øl, brygget på havre.

    Jeg vurderer den så måske lidt for krakilsk ud fra, at det er en stout, og ikke en havre-øl. Men som du selv siger, er min blog hverken særligt videnskabelig eller nørdet, så det må vel være forventeligt. Samtidig understreger jeg da også i indlægget, at det jeg er mest utilfredsheden, er balancen i smagsnuancerne.

    Jeg er også lidt tabt i specifikationerne sidst i din kommentar – igen fordi jeg ikke er nogen stor ølnørd.

    Men tak for det alligevel. Det er bestemt ikke uinteressant.

  3. Vi behøver bestemt ikke kives om forventninger til øl. Jeg er nemlig enig med dig langt hen ad vejen. Dog synes jeg det hjælper på indkøbet af øl, hvis man har en nogenlunde god idé om hvad man kan forvente af den øltype man køber.

    Jeg falder ikke nødvendigvis på røven over hvert eneste bryg fra Mikkeller, selv om de som regel er ret interessante, men han giver nogen gange køb på velsmagen for at søge det ekstreme. Derfor køber jeg lige så gerne en Fuller’s London Pride eller ESB til hverdags brug.

    Jeg smager gerne alt øl mindst en gang, men ved bestemt også hvad jeg kan lide og hvad jeg ikke behøver gå tilbage til. Heldigvis kan man jo komme langt i et supermarked i dag, selv om jeg synes deres udbud bliver ringere og efterhånden kun representerer de store bryghuse og bryggerier. Tidligere synes jeg det var rigtig rart at kunne finde f.eks. Brooklyn, Nøgne Ø og Nils Oscar i Brugsen.

    Kan i øvrigt varmt anbefale denne bog, som er rigtig underholdende og samtidig meget lærerig i forhold til parringen af øl og mad.
    http://www.amazon.co.uk/Brewmasters-Table-Garrett-Oliver/dp/006000570X

    Jeg har i hvert fald haft stor glæde af den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme