Vi prøver igen …
Bryghuset Braunstein har før prøvet med en IPA (India Pale Ale), Næstgaarden Økologiske IPA, som iøvrigt blev anmeldt som nr. 200 her på bloggen. Dengang gik det ikke så godt. Hint bryg smagte surt af gær og stort set ikke andet, og det fik da også en karakter derefter. Forinden havde bryggeriet ellers gjort sig ganske heldigt bemærket, blandt andet med en brown ale, der scorede absolut topkarakter her på bloggen.
Næsgaard-brandet har bryggeriet siden droppet, ser det ud til. Jeg ser stadig masser af bryg fra Braunstein, men altså ikke med ‘Næsgaarden’ foran, og jeg har ikke lige haft tid til at finde ud af hvorfor. Læserne er velkomne til at gøre mig og andre læsere klogere derpå i kommentarfeltet, hvis de har lyst. (Ligesom I skal have lov til at komme med andre indspark, der bare har perifær berøring med emnet øl.) Bryggeriet har stadig en IPA i deres faste sortiment – Viking IPA hedder den, men om det er den gamle øl, der er kommet på nye flasker, skal jeg ikke kunne sige. Jeg har ikke prøvet den af frygt for, at det skulle forholde sig sådan.
Men med et nyt produkt i anledning af Kvicklys Ølfestivalg tør jeg godt. Jeg kender ikke reglerne for konkurrencen specifikt, men jeg går kraftigt ud fra, at bryggene ved eventet skal være nye, ligesom sangene ved Eurovisionen (Herzlichen Glückwunsch Frau Wurst). Det er derfor næppe det samme gærsure bryg, Braunstein sidst fik lavet, der er på denne flaske. Jeg håber blot, at det ikke er et andet gærsurt bryg i stedet.
Ved skænkning står det allerede klart, at der ikke er tale om en traditionel IPA. Det er brygget alt for mørkt til. I det hele taget at kalde det en IPA tangerer på grund af mørket falsk varebetegnelse. IDA, (India Dark Ale) ville være en langt mere passende betegnelse. Men måske har Herslev taget patent på konceptet, og så er man jo ilde stedt, hvis man formaster sig til at kalde typen ved samme navn, endskønt typen vitterlig er den samme.
But I digress …
Mørket er ikke ulig en stouts. Det bemærkede Gedved, der hjalp mig igennem dagens tre øl (der er grænser for, hvor meget jeg gider drikke på en dag – især når jeg har børn og fuldtidsjob, så ind imellem får jeg en god ven til at hjælpe. Hellere det end at måtte hælde brygget ud. Anmeldelserne er selvfølgelig mine.) Skummet er letgyldent og noget skrøbeligt. Duften peger igen i retning af stout med bouquet af tjære, sød malt og svesker.
Det er en dejligt sød IPA. Og det er jo også temmelig usædvanligt og gør ikke betegnelsen mindre misvisende. Vægten er åbenbart lagt på malten frem for humlen, og følgelig får brygget en langt mere sød og venlig karakter – især af svesker – end man er vant til fra typen. I eftersmagen mærker man dog humlen som bitterhed af fyrretræ.
Efterhånden titter humlen også mere og mere frem i selve smagen. De søde toner dæmper den, men man mærker dens små spidse torne og dens sprøde konsistens som en frisk, prikken af mynte og spæde bøgeblade bagom sveskerne.
Det forbliver dog en IPA uden særlig meget IPA. På udseendet er betegnelsen på det nærmeste misvisende og på smag og duft højst vejledende. Men derfor kan selve øllet jo sagtens smage godt alligevel. Det gik bestemt bedre denne gang for Bryghusets Braunsteins IPA-forsøg. Og dette er indiskutabelt min foreløbige favorit i Ølfestivalgets samlede felt.
