Hannibal Påskebryg, De 5 Gaarde

Fastelavn er dårligt overstået før fastelavnsbollerne fylder på lossepladserne, og supermarkederne er ved at sprække af billig, ellipseformet mælkechokolade fra Tyskland. I samme ombæring holder påskebryggene sit indtog, selv om der stadig er over en måned til påske. Det er som om de ikke kan komme hurtigt nok i gang.

Men der er selvfølgelig også meget, der skal nås, hvis man som almindelig forbruger skal kunne nå gennem udbuddet af påskebryg uden at andre med rimelighed skulle kunne beskylde én for alkoholisme – for det er vitterlig ikke småting, man kan vælge mellem. Jeg vil selvfølgelig gøre et behjertet forsøg på at nå så meget, som jeg finder rimeligt, men jeg når næppe mere end at lægge et snit snarere end at undersøge feltet til bunds – eller blot halvvejs derned.

Som jeg nu lægger ud med at prøve påskeøl i denne blog for første – næh, anden gang – som bekendt købte jeg et restlager på én påskeøl i Ganefryd tilbage i efteråret – slår det mig, at jeg aldrig har hverken hørt eller læst om, hvad der egentlig konstituerer en påskeøl. Grebet af mistænksomhed slår jeg op i listen over danske stilartsdefinitioner and lo and behold … ingen påskeøl! Det er slet ikke en stil som sådan. Man kan tage hvilken som helst øl, og kalde den påskeøl, uden at Danske Ølentusiasters dommere kommer efter én.

Så min lille uvidenskabelige undersøgelse af supermarkedernes udvalg af påskebryg kommer ikke til at være en sammenligning mellem den enkelte øl, og de objektive karakteristika, den burde udvise. I stedet bliver det en udforskning af de forskellige øls karakter og smag, på baggrund af hvilken, jeg vil udstikke en profil af den typiske påskebryg – ja, måske vil jeg finde frem til selve påskebryggets væsen … Og måske ikke …

Uanset hvad, har jeg allerede tastet så rigeligt. Nu videre til dagens anmeldelse, Hannibal Påskebryg fra bryggeriet De 5 Gaarde.

Det er den første øl fra De 5 Gaarde, jeg har prøvet. Bryggeriet bryster sig af kvalitetsbevidsthed, brug af de bedste råvarer, eksperter til brygning og begrænset distribution. Al denne tilsyneladende positive opmærksomhed på kvalitet forhindrer dog ikke brygget i at tage sig relativt kedeligt ud. Farven er en smule mørkere end gennemsnittet, og skummet er trods en letgylden kulør meget tyndt og luftigt. Det kollapser snarere end falder, og resterne glider hurtigt ned af glassets sider. Brygget har tæt på ingen duft. Man kan netop ane en kornet pilsneragtig odeur med et spidst snit af sprit – det er alt og det gør mere fra end det gør til.

Smagen er sødligt letsprittet, ikke ulig Jule Ren fra Thisted Bryghus, men manglende hin juleøls gode smag. Hannibal får, som den glider gennem munden, en stadigt mere bitter bismag, der på grund af den ledsagende sprittethed munder ud i en decideret harsk eftersmag, der ikke gør brygget nogen ære. Det eneste gode, der er at sige om bitterheden er, at den i det mindste ikke er særligt fremtrædende – ligesom alle andre smagsnuancer i øllet ikke er særligt fremtrædende, måske med undtagelse af en ret fremtrædende smag af vand.

Bitterheden er dog også det eneste, der får denne øl til at stå en lille smule ud i forhold til det jævne sprøjt, der ellers præger dette lands ølkultur. Det er i mine øjne ikke velbehageligt, men det er heller ikke så ubehageligt, at det er utænkeligt for mig, at nogle, der sætter pris på særligt bittert øl, ville kunne finde behag i denne. Så alt andet lige yder bitterheden brygget en smule karakter, når nu æren er tabt.

At dømme efter denne øl, er påskebryg ikke en stilart, som jeg vil bruge meget tid på. Indtil videre virker det som om, det bare er en variant af stærk pilsnerøl – en guldøl, brygget i anledning af påske, men uden noget, der adskiller den fra andre guldøl, ud over det, der står på etiketten. Juleøl, fx brygges i det mindste på en måde eller tilsættes indgredienser, der giver mindelser om jul, og her har vi måske problemet. For hvad minder egentlig om påske på samme måde som kanel, sukker, nelliker og kardemomme minder om jul?

Under alle omstændigheder er denne øl ikke pengene værd. Den koster det samme som halvdyre specialøl, men er reelt ringere end gennemsnitlig dansk guldøls standard. Det er ikke nogen mindeværdig debut for De 5 Gaarde her på bloggen. Jeg håber – også for pengepungens skyld, at det bliver bedre næste gang.