Samme gamle mølle …
Ja, her på bloggen varer julen faktisk lige til påske. Det er i hvert fald omkring der, jeg regner med at være færdig med det evindelige julekalendertema.
Men så længe har jeg i det mindste også noget at anmelde, og det er jo slet ikke så ringe endda.
I hvert fald ikke så ringe som denne aftens øl. Omsider fik jeg min årsberetning gjort færdig, så jeg kan anmede øl igen, og så skal man udsætte for dette …
Allerede odeuren er ildevarslende med en blanding af lige dele eddike og gær. Det hjælper det flotte, fnuggende og flødefine skum ikke meget på.
Og smagen er derefter. Sur og gæret. Gæren er særligt fremtrædende og giver en mundfornemmelse som om det er gruset mudder man hælder i halsen. Efterhånden snørrer munden sig sammen på samme måde, som når man tager en teskefuld citronsaft. Som om munden vil sige “ikke mere, ikke mere, please!”
Men hvis man hamrer det ned i store nok mundfulde, går det lige akkurat. Så slukker det tørsten om ikke andet. Og deraf kommer navnet måske også – det er noget man skal hamre ned for at få et eller andet ud af det, der minder bare den mindste smule om nydelse.
Men sådan skal øl ikke smage. Øl skal være en nydelse fra start til slut, og ikke noget man skyller ned hurtigt for at undgå smagen. En halv stjerne herfra – sådan startede 2014 også – det begynder efterhånden blive en vane.
