Ikke meget Tom Kristensen over den …
Svaneke spiller sikkert, selvom de udadtil forsøger at overbevise forbrugeren om det modsatte. Der lægges ingen fingre imellem på bagetiketten, hvor den beskrives som “En brav bayersk øl besudlet med flabede mængder humle i gærtanken. Slank og lys med et ordentligt slæb af harpiks, humle, krydderurter og citrus.” Således forventningsafstemningen fra bryggeriets side.
I modsætning til, hvad etiketten antyder er det alligevel lykkedes bryggeriet at leve op til deres målsætning om at ‘lidt er godt’. De går imod en efterhånden stærk trend ved Kvicklys Ølfestivalg, og putter intet andet end vand, gær, humle og malt i mæskekarret – på trods af tirader om både harpisk, krydderurter og citrus. Vel, dem om det, hvis de vil forvirre forbrugerne.
Hvis man forventer noget barskt og eksplosivt bliver man skuffet. For ved skænkning når brygget aldrig nær bagetikettens, eller for den sags skyld frontetikettens brutaliteter. Der er ikke meget hærværk over den. I stedet viser der sig et ganske flot bryg, mørktgyldent til lyst orange med en meget fin, høj, plastisk og klæbrig skumkrone, der aldrig slipper glasset helt. Duften er nok kraftig, uden at være mægtig, og emmer af fyldig og oprindelig humleduft. Det er duften af øl, bare med lidt mere øl i.
Brygget føles flødefyldigt i flaben. Blødt og rundt breder det sig ud i hele kæften med en subtil, varm, velafstemt og forfriskende underspillet pilsnerbitterhed. Øllet er langt fra så oprørsk som det giver udtryk for. Der er ikke meget Tom Kristensensk hærværk over den. Man må kigge langt efter den ekspressionistisk-modernistiske lige højre (*host* folketingsvalg *host*) man var stillet i udsigt. Brygget begår hverken hærværk mod smagsløgene, mod wienertypen som den efter min vurdering tilhører, eller mod øl i det hele taget.
Men det betyder jo ikke, at øllet er dårligt.
Brygget er for så vidt konformt og uden den store innovation. Til gengæld har bryggeriet taget alt det gode fra wienertypen (bedre kendt som classic) og forstørret og forstærket det. Det ender som et varmt, blødt, rart, rundt og trygt teddybjørnskram af især kraftig, næsten karamelagtig maltfylde, og nøje afstemt mild men præsent humlebitterhed.
Alt i alt en ret dårlig forventningsafstemning, af noget ellers ganske udmærket øl.
