Herslev er ude med hele tre julebryg i Irma. For at det ikke skal blive den rene og skære stjerneparade, sørger jeg selvfølgelig for ikke at tage dem i streg, men klemme dem ind imellem de andre øl i serien. Men ud over nærværende Jule-IPA, som de kalder den, er der altså en enkelt mere i vente, så forbliv endelig indstillet.
Hvor etiketten på Stjernebryg er hvid som julesneen (som vi stadig skal kigge langt efter) er denne øl grøn som juletræet. Men det er ikke kun derfor brygget bærer det navn. Det skyldes også, at brygget på en eller anden måde er tilført rødgran, så det også smager deraf.
Og det dufter også ved skænkning. Og det er ikke den syntetiske duft af gran, som man fandt den i klorindunkene tilbage i 80’erne. Nej, det er skam oprigtigt rart, friskt og et godt supplement til en i øvrigt skarp humle. Julesneen fra tidligere kan nogenlunde findes i skummet (der dog er tonet et hak i retning af sne fundet i nærheden af en større julefrokost) mens selve brygget er orange som clementiner og appelsiner. Endskønt det forekommer mere gennemsigtigt end bryggeriets konventionelle og i øvrigt uforlignelige IPA.
Og rødgrannen kan bestemt også smages i selve brygget. Den øger humlens bitre udtryk, men yder samtidig fylde og også lakridsagtig sødme som man finder den i fennikel. Det er en rar og velsmagende øl. Granindslaget er forfriskende, og gør øllet ditto, og man glædes over smagsmangfoldigheden og at det hele oven i købet er ganske velafbalanceret og harmonisk.
Og dermed ender det også med at være lidt for ufarligt. Man spørger også sig selv undervejs, om fennikel nu overhovedet er særlig julet, når et kommer til stykket? Og brygget er samtidig lidt for sødt og letdrikkeligt til at være IPA, så det som en anden pløret julefrokostgæst ender lettere forfjamsket mellem to stole. Måske ville en GPA, en Gran-Pale Ale være et bedre navn.
Jule-IPA er forsøgt før, uden at det rigtig ramte plet. Det er i mindre grad tilfældet her, men duft og smag af gran til trods sparkes julestemningen altså ikke i gang, som fx Pogues’ Fairytale of New York formår det. Der er ikke engang tale om George Michaels Last Christmas, men det er på den anden side også meget godt. Bryggeriet skal bestemt roses for sin innovation og nytænkning med dette bryg, frem for at køre i samme rille (hence George Michael), men tætheden i bjældeklang og julenisser forbliver behersket.