Jeg var lidt bange, som det også fremgik af opslaget på facebook. Angiveligt har Ørbæk brygget en sand forårsrædsel. En salig blanding af øllets fire klassiske ingredienser (med malt af både hvede og byg) samt ingefær, hindbær og chili. Den slags blandinger falder sjældent heldigt ud og jeg husker stadig med gru rædslen fra januar 2014, der i øvrigt også var fra Ørbæk. Sagt diplomatisk mangler Ørbæk i forening med Ingefær at imponere, eller talt rent ud af posen: Erfaringen viser, at kombinationen af de to kan smage aldeles rædsomt, og der er alle gode grunde til at være bange – meget bange.
Men jeg er hverken død eller blevet syg efter at have drukket rædslen. Snarere føler jeg mig adækvat vederkvæget og mildt forfrisket af det ellers let syntetiske produkt, der trods alt heller ikke er mere syntetisk, end at det – som det sig hør og bør for Ørbæks øl – bærer det fine, hæderkronede lille Ø-mærke. Igen en påmindelse om, at økologi er en teknisk betegnelse og ikke automatisk er en indikator for kvalitet og velsmag.
Selv kalder Ørbæk brygget en “frisk tørstslukker på en varm sommerdag” og hævder hårnakket på frontetiketten, at brygget skam er “forførende frisk”. Visuelt frastødes undertegnede imidlertid mere end forføres af den fesent-blege, pink-til-grisefarvede kulør. Bedre bliver det ikke af restgæren der gør brygget plumret, og skummet, der mest af alt ligner noget fra en halvbillig supermarkedssodavand.
Duften er heller ikke imponerende, men på den anden side ikke ubehagelig. Hindbær yder sødme, ingefæren prikkende bitterhed, humlen … øh, hvilken humle? Er der mon overhovedet øl i?
Ved smagning lettes man ved, at brygget smager mere tørt end sødt. I smagen har ingefæren taget over med sit prikkende islæt, der i intensitet desværre slet ikke når op i nærheden af de ingefærsodavand, jeg blev så glad for under familiens ophold i Irland. Ikke desto mindre er smagen vel afstemt med sødmen fra hindbærrene, der diskret sætter ind i eftersmagen. Lettere syntetisk føles de, uden at vi dog er i nærheden af FUN-saftevand eller lignende kemiske rædsler.
I store træk udebliver øllet dog stadigvæk. Om dét minder kun en klæg smag af gær, som jo kendetegner hvedeøl. Ellers er de søde saftevands- og sodavandsnoter i sig selv ganske vederkvægende, men i intensitet for svage til at være egentligt interessante. Brygget er på ingen måde fælt, tværtimod er det egentlig ganske velafstemt (måske med undtagelsen af det eneste egentlig øl-agtige, gæren), ja, harmonisk endda. Men det er harmonisk på samme måde som et glas velskænket postevand er det.
det er meget frisk og lækker øl det er blevet min favorit
Den er bestemt meget frisk. Meget meget frisk. Frisk som køligt postevand i vintermånederne.
Men det skal ikke skille os ad. Ud over at drikke dine egne, kan du roligt også drikke dem, jeg skulle have haft.