– Syrlig sommerklassiker
Flere gange, mens jeg har haft min blog, er jeg blevet anbefalet denne øl. “Ih, du må prøve Fynsk Forår! Ih, du må prøve Fynsk Forår … Og den er med hyldeblomst …” Jeg holder meget af hyldeblomst, men jeg har alle dage haft en skepsis mod andet en malt, humle, vand og gær i øl. – En skepsis, der ganske vist er blevet mindre intens med tiden (ikke mindst i denne blogs levetid), men en vis skepsis består ikke desto mindre. Jeg har da også nippet til den ind imellem, når venner og bekendte bestilte en, og været så høflig ikke at sige min ærlige mening med det samme, nemlig at jeg mest af alt har syntes, at den smagte væsentlig mere surt end godt.
Så det var ikke med de mest positive fordomme, at jeg tog denne øl ud af køleskabet for at lade den temperere. Ja, for jeg foretrækker at lade øl temperere, selvom alle andre – inklusive bryggeriet – måtte mene, at en øl bedst drikkes iskold. Det kan godt være, at denne øl markedsføres og opfattes som en frisk sommerøl til solskinnet, men solskin har der som bekendt ikke været meget af i år, og min erfaring siger mig, at øl kun sjældent taber noget ved at være et par grader over køleskabstemperatur.
Det er en meget lys øl, der hældes i glasset. Faktisk er den nærmest citrongul med ikke helt tæt nok hvidt skum. Brygget er smågrumset, har ud over en sød og kraftig hyldeblomstduft også en bilugt af gær, der dog ikke er stærk nok til at varsle fiasko på nuværende tidspunkt.
Til gengæld var jeg glad for, at jeg havde tempereret den, for ved de knap 10 grader, den var nået op på trængte den søde hyldeblomstsmag virkelig igennem. Jeg kunne slet ikke genfinde det næsten citronsure, jeg ellers huskede denne øl for. Det er min klare opfordring til sommerølsnyderne: Nyd denne øl tempereret. Den vinder virkelig ved det. Den bliver sød, blid og perlende frisk, og et udmærket alternativ til FUN med hyldeblomstsmag blandet med Liebfraumilch.
Grunden til, at den trods alt ikke når højere i min agtelse end dette er, at den stadig er for tyndbenet, sødmen er ikke kraftig nok til at kompensere for andre smagsindtryk, og den har en bismag af gær, hvilket nok er hovedårsagen til, at den smager surt, hvis den drikkes koldt. Det er ikke katastrofalt, men det skæmmer stadig.
Fynsk Forår er ikke en øl, jeg vil anbefale som sommerøl. Hvis man vil have en øl uden bitterhed, der samtidig er frisk, kunne man gå ombord i Jacobsens Velvet Ale. Den kommer mere til sin ret som sommerøl end nærværende øl, og det siger faktisk ikke så lidt om, hvad Fynsk Forår – økologi, hyldeblomst, spelt og andre gode intentioner til trods – fortsat mangler.
