Livegne, daglejere og rakkere …
Allerførst vil jeg ønske alle læserne en glædelig jul. Julen er også årsagen til, at jeg har nogle hængepartier – hele tre nye øl, jeg har drukket her i julen, men ikke fået anmeldt endnu. Jeg har dog prioriteret juleforberedelser og familiens skød frem for så meget andet, men nu har jeg til gengæld fået luft nok i kalenderen igen til at anmelde.
Og det kunne jo være skønt at markere julen med en anmeldelse af noget godt øl. Og med den kongeblå emballage og stiliseret gotisk skrift, gør Fürstenberg fra Fürstlich Fürstenbergische Brauerei for så vidt et godt førstehåndsindtryk. Noget tyder på, at brygget vil gøre et … skal vi sige ‘fyrsteligt’ indtryk. Men dertil er den royale farve jo ikke helt nok.
Og så snart brygget forlader den prangende emballage, bevæger vi os voldsomt ned gennem stænderne. Bunden rammes hårdt, omend den gyldne pilsnerfarve ellers minder om det bløde hø, de jævne bønder stakker under høsten. Duften kunne også minde lidt om det, med en markant duft af bitter humle …
… Men ak, dette er end ikke de jævne bønder. Det er livegne, rakkere og daglejere – hvis vi skal blive i de middelalderlige toner, som bryg og bryggeri slår an. Vi er kommet så langt ned vi kan, før det bliver decideret ubehageligt.
I ølanmeldersproget er øllet tyndere end papiret som selv det billigste og mest primitive ølkort kunne være trykt på. Dertil kommer en ufin og uelegant – man fristes til at sige ufyrstelig – harsk bitterhed ved mandlerne, der akkurat formår at levere et egentligt ubehag oven i skuffelsen.
På den positive side skal fremhæves det snehvide sum, der sætter sig i bræmmer på glassets inderside – ikke ulig forureningen ved Bellevue Strand ved midsommer, og det er – omgivelserne taget i betragtning – selvfølgelig et minimum af fyrsteligt.