– Letøl langt over det sædvanlige
… og efter Alting gik turen dagen efter til barnedåb – ja, det var en travl weekend. Min p.t. yngste niece skulle døbes.
Der bød sig en lejlighed til at smage en overordentlig interessant øl, som jeg fik anbefalet af min brors svoger. – Min bror, hvis datter skulle døbes, forøvrigt. Det drejede sig om Fur Frokost, der er en alkoholsvag øl, men ikke af den grund tynd eller udrikkelig.
Den har en smuk orange farve, gyldent skum og en fin, sød maltet duft.
– og smag for en gangs skyld. Det er ellers tit, man oplever, at det søde i duften ikke går igen i smagen – nogen gange til ens fryd, men oftest til ens skuffelse – men altså ikke her. Den ledsages også af en vis bitterhed, der ikke findes i duften, så overraskelser er der rigeligt af. Ikke alene er det en let øl, der faktisk smager af noget – det er også en overraskende fyldig smag, der i den grad giver de fleste regulære pilsnere herhjemme baghjul. Der er både karamel- og maltsødme, og bitterheden er humlet på samme lækre måde, som man f.eks. finder det i Rød Tuborg (den skulle være ude igen nu. Jeg må se, om jeg kan redde mig en sixpack) eller andre mørke øl.
Det eneste kompromitterende er, at den føles lidt flad, hvilket giver en noget brødagtig fornemmelse i munden, der desværre forhindrer den i at blive rigtig rar at have i munden. Det gør i og for sig ikke mig noget, at den mindre hidsige gæring giver lavere indhold af kulsyre, og dermed gør øllet halvfladt, men sammen med de rige smagsnuancer bliver denne del af øloplevelsen altså ikke en udelt nydelse.
Men det er ikke nogen katastrofe, samlet set. I betragtning af, at det er en letøl, er den aldeles fremragende og absolut den bedste, jeg indtil videre har prøvet. Som øl i det hele taget betragtet, scorer den også ganske højt, og blander sig så afgjort med de øl, der ligger over middel. Det er med andre ord ikke bare en god letøl – det er en god øl.
