Retrograd udvikling …
Jeg troede jo egentlig, jeg var færdig med sommerfrugtøllene. Men så lå der alligevel et par stykker, da jeg forleden ryddede Netto på Artillerivej for billige bryg, og så kunne jeg jo ikke lade være. Skovlyst har før ramt plet med deres sodavandsøl, men de har så åbenbart valgt at ‘udvikle konceptet’ (er det ikke det, det hedder?) frem for at holde fast i noget, de ved fungerer. Den mildt imponerende SommerHvede er således blevet udfaset og erstattet af en ny sodavands/ølblanding med det knap så mundrette navn “Frugtøl Citron og Hyldeblomst”. Udviklet er der i hvert fald blevet. Nu må vi bare se, i hvilken retning, udviklingen er gået.
Det er sjældent, jeg drikker en øl så hurtigt. Men sjældent har man da oplevet global opvarmning som med den hedebølge, der har ramt København efter skybruddet først på måneden, og i en sådan situation er frugtøl som bekendt berettiget. Hektisk knappede jeg flasken med den venligt buttede facon op, og glædede mig ved duften. Den var netop som jeg husker den fra grapesodavandene, vi lavede på mit barndomshjems Sodastream-maskine. Lækkert bittersødt, og men måske ikke helt så syntetisk som de farvestrående firserekstrakter vi tyllede i os dengang. Og det er jo heller ikke ligefrem negativt.
Farvestrålende kan man til gengæld ikke anklage brygget her for at være. Det er bleggult og tyndt, selv for citronsaft at være. Skummet bruser som sodavand og falder med samme hastighed – nej, der er ikke noget visuelt at råbe hurra for.
Fra genkendelsens glæde over en svag visuel oplevelse til en decideret skuffelse. Brygget er langt tyndere end sommerølproduktet, bryggeriet havde på programmet sidste år. Grapen er erstattet af citron, og brygget forekommer helt amputeret ved den forandring det giver (hvordan de har bevaret duften, må bryggerne i Frankrig, hvor disse bryg angiveligt produceres, vide.) Man smager citronens sødme, men ikke dens syrlighed, og den tilsatte hyldeblomst … ja, den må vel være der, når det står på etiketten, men dens smag må man kigge i brygkataloget efter. Frugtsmagen er langt mere tam end i fx sommerens lettere obskure østrigske radlerprodukt. Det smagte da i det mindste lidt af citron.
På den anden side vinder Skovlysts produkt ved ikke at smage syntetisk, og det kunne da lige mangle, at den sparsomme smag også virkede kunstig. Men nej, heldigvis ikke. Og øllet kan endda smages. Det ligger som en letkælen maltfornemmelse på tungen, så man faktisk mærker, at det er til stede. Så som ølprodukt vinder den lidt på opløbet i forhold til sommerens andre radlerprodukter.
Men i forhold til bryggeriets satsning fra sidste år, Sommerhvede, er denne et udtryk for en kvalitetsmæssig udvikling i baglæns retning.
