Det er ikke mange øl fra Aarhus Bryghus, jeg indtil videre har anmeldt. Faktisk har der kun været en enkelt i bloggens snart 2-årige levetid, det var Klosterbryg, som jeg fik serveret på et værtshus.
Den altovervejende grund til, at det ikke er blevet til flere, er, at jeg synes, flaskerne er for store. Jeg nyder øl, og skulle jeg få fat i en øl, jeg ikke nyder, nyder jeg at tirere over den bagefter, så hvormed jeg end er sysselsat med øl, involverer det nydelse. Men der er visse typer nydelse, jeg ikke nyder nær så meget som visse andre – fx det at drikke sig halvfuld på en hverdag, og det bliver uvægerligt konsekvensen, hvis man på én aften skal bælle 0,7 l. stærkt øl. Jeg har samme problem med Husbryggeriet Jacobsen og andre øl i den størrelsesorden, og den kvikke læser vil have bemærket, at den eneste gang, jeg har haft Jacobsen-øl anmeldt, var en aften, vi havde gæster i hippiehybelen, som jeg kunne dele dem med.
Og det bringer mig jo frem til, hvordan det så kunne være, at jeg i går aftes fik øl fra Aarhus Bryghus under vesten. Vi havde besøg.
En ven af huset, der lige som min kære viv er asatro, kommer jævnligt forbi – i går aftes med relativt kort varsel, men det er der både hjerterum, husrum, logistik og ekstra bøffer til, når det sker. Han tilbød ganske vist, at han ville tage forbi et større supermarked på vejen og købe lidt ind, men det syntes min viv ikke, han skulle besvære sig med – jeg så til gengæld mit snit, og fik ham overtalt til at tage noget godt øl med. Spændt greb jeg i tasken, da han var ankommet, og fremdrog altså en ‘Fregatten Jylland’ en øl i delestørrelse, som jeg ikke selv ville have købt bare sådan.
Men tak til gæst for godt selskab, god snak og ikke mindst godt øl!
Fregatten Jylland bruser som et stormvejr i Skagerak, når den skænkes. Skummet bobler som i en mindre orkan, og farven kunne måske godt minde lidt om løden på de mere forurenede dele af de indre danske farvande. Den mørkebrune lød er, skal man huske, ikke noget dårligt tegn i modsætning til, hvordan det forholder sig med havvand. Stormen lægger sig nu meget hurtigt, og erstattes af en brusen, som man næppe har set på havet før, men som til gengæld karakteriserer sodavand.
Det er også et ret sukkersødt bryg, og det tilsatte rørsukker kan smages direkte i øllet. Der er dog også et matchende bagtæppe af bitter humle og varm malt, der nydeligt spiller op med sødmen. Det hele ledsages af en rigtig god fylde, som de 8% leverer. Netop alkoholen er dog ikke helt perfekt afstemt, og efterhånden som øllet drikkes, ender det med at minde lidt for meget om overmodne blommer, til at balancen helt kan holde til det. Lidt sprittet er den altså alt andet lige. Samtidig
Som de fleste mikro- og specialøl er Aarhus Bryghus’ øl at forefinde på supermarkedernes hylder, ikke kølediske, men det gør ikke noget her. Det er en øl, der egner sig aldeles fint til at blive drukket tempereret.
Alt i alt en ganske vellykket øl, selvom rørsukker og brus gør sit til, at den kommer til at føles lidt for meget som en sodavand.
