Jul, faste, påske …
Fastelavn er for længst overstået, og jeg har endnu engang måttet kigge i vejviseren efter nogen fastelavnsøl. Jeg synes ellers, det ligger lige til højrebenet. Man kunne lave en hel fastelavnsserie baseret på forskellige populære udklædninger … Skeleton Wit, Princess Blonde, Harlequin Red, Zombie IPA … mulighederne er uendelige (og hvis noget bryggeri bruger bare ét af disse navne, forlanger jeg royalties!)
Og det er jo sandt, at det ikke er sandt, at julen varer lige til påske, som det fremgår af den gamle julesang. For derimellem kommer jo ganske vist fasten, der netop er gået i gang. I fasten skal man som bekendt leve det nøjsomme, asketiske og kontemplative liv, og det indleder jeg på vanlig nordisk manér med et gæret humlebryg af den stærke slags. Her et overgæret hvedebryg, en påskeøl, i god tid før selve højtiden. Der florerer jo mange påskebryg allerede – de ramte faktisk supermarkederne så snart fastelavnen var fløjtet af, for det er jo vigtigt, at forbrugerne kan nå at prøve alle højtidsbryggene i god tid, så folk ved, hvad de skal drikke sig plørede i, når højtiden endelig rammer.
Indslev Bryggeri startede med juleøllen “Frederiks Jul” ‘Frederiks’-serien, opkaldt efter den første brygger på matriklen. Serien blev skudt aldeles nydeligt i gang med dén øl, og dermed har Frederiks Påske noget at leve op til. Det bliver også spændende at se, i anledning af hvilke fremtidige højtider, Indslev vil brygge andre ‘Frederiks’-øl. Jeg vil i hvert fald altid være klar til at prøve dem, for det kunne jo være, at en af dem, bliver bare næsten lige så god som hint julebryg.
Væsentligt lysere end julebrygget er Frederiks Påske. Nærmest citrongul med en ikke uimponerende krone af tæt, nogenlunde klæbrig marengsmasse. Bryggets tæt- og uigennemsigtighed slås let, men at det er et ufiltreret bryg er trods alt ikke svært at se. Nogen håndgribelig ansamling af restgær skal man dog lade brygget stå længe for at kunne få øje på. Brygget dufter umiddelbart en smule tyndt, men slet ikke uinteressant. Marcipan og franskbrødsdej garneres af en markant champagneessens, som undertegnede straks bliver spændt på, hvorvidt også findes i smagen.
Brygget smager bitrere end forventet. De overvejende søde noter fra bouqueten kan ikke genfindes, men det gør umiddelbart ikke så meget. Brygget byder på en alternativ oplevelse, der starter småsyrligt med noter af citrus, og som brygget glider hen over tungen, transformeres syrligheden elegant over mere bittersøde noter af græs til en frisk bitterhed af løvtræ.
Fylden står champagneindslaget for, der mærkes som et sprittet brændevinsmærke bagest i halsen. Nej, det er ingen Dom Perignon. Og selvom fylden er til at tage at føle på, er sprittetheden et generende og disharmonisk fremmedelement, der gør, at brygget går fra lidt småtyndt og ikke helt i centrum, men bestemt drikkeligt og interessant, til at være så ubalanceret, at det næsten mister sin velsmag. Det er ærgerligt, især fordi den glidende overgang mellem de forskellige smagsindtryk lovede rigtig godt for oplevelsen undervejs.
Nå, man kan ikke vinde hver gang, og det gælder også for Indslev. Vi ser frem til den næste ‘Frederiks’-øl, og håber på lysere tider og mørkere bryg.