Til hele juleaften
Ah … Jeg har påbegyndt aftenens anmeldelse endnu før jeg har drukket ud – langt fra endda. Hvis jeg skal vente til resten af brygget er nydt, bliver klokken indtil flere, for ikke at sige mange. Og så længe gider jeg ikke vente med at dele mine tanker.
Indslev Bryggeri, hvedeølbryggeriet på Fyn, der vist ikke længere udelukkende er et hvedeølsbryggeri, har lavet et julebryg, der blandt andet kan findes lemfældigt kastet op blandt diverse discountjulestads og billigt tysk juleslik i strålende farver i Quick Fakta. Så den ydmyge placering sparkede bestemt ikke forventningerne op i Den Himmelblå. Så er det jo skønt at få en positiv overraskelse, og åbning, skænkning, indsnusning, smagning og nydning af nærværende bryg har været en ren kavalkade af dem.
Ved skænkning rejser skummet sig højt, som det nu gør ved hvedebryg. Selve brygget holder en flot rødbrun lød, mens skummet matcher orangegyldent med et skær af pink. Bundsjatten i flasken er en historie for sig. Et jordskælv på 7-8 Richter vil måske løsne toppen, men for resten skal der skrappere midler til. Behøver jeg fortælle, at brygget efter den omgang fremstår aldeles uigennemskinneligt som en rødbrun bræmme af mudder snarere end øl? Indtil videre husker jeg kun Herslevs IPA som en lignende imponerende visuel oplevelse. Duften emmer af søde, frugtige aromaer af især mango og fersken.
Smagen lader ikke noget tilbage at ønske i forhold til den suveræne indledning. Det er dog ikke kun de søde og frugtagtige nuancer, der kommer frem, og det er kun godt. Munden fyldes af en kraftig, fyldig men også blid og rar bitterhed af hasselnødder. Frugten i form af fersken og mango kommer igen, men som et sekundært element, der yderligere runder bitterheden af. Det tilsatte farinsukker gør sit i processen, men er så velintegreret i det samlede billede, at man næppe ville lægge mærke til det, hvis man ikke vidste, det var der.
Imponerende er også fylden, som de 8% til trods ikke virker sprittet. Højst giver alkoholstyrken en let romessens, der også kun tæller op i det samlede regnskab. Et ekstra og overraskende pift er dét af candy floss og skumfiduser, der fylder munden, hvis man trækker lidt luft ind over brygget i begyndelsen.
Efterhånden ændrer brygget karakter og bliver mere bittert gæret. Trækker man luft ind over brygget i dette stadie, mærker man romessensen mere. Brygget bliver heldigvis aldrig harskt eller på nogen anden måde ubehageligt. Men afgjort sværere tilgængeligt alt andet lige.
Det er et bryg, der virkelig kan nydes længe. Der er hele tiden masser af smag, og det udvikler sig efterhånden som man når længere og længere ned mod den store mudrede sø af restgær, der danner sig i bunden af glasset. Hvordan blanding af bund og gær smager, må læserne have til gode. Der er stadig rigeligt af brygget tilbage i mit glas, og indlægget skulle jo helst stadig kunne nå at læses indeværende aften.
Så hvis finalen viser sig at være noget ganske særligt, vil jeg selvfølgelig lade jer det vide. Generelt må jeg sige om brygget, at der for nyderen er rigeligt til en hel juleaften i én flaske à ½ liter … og for den, der også skal have til det andet ben mere end rigeligt i to.
Det kan godt være, jeg allerede nu skulle købe mig en mere, så drikkelsen er sikret til juleaften.
