Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Flensburger Winterbock, Flensburger Brauerei

Som vi kigger op på falderebet …

… som vi for lææængst er skvattet ned fra, så lad os tage en øl, der er helt uden for sæsonen. Og så alligevel ikke, når jeg tænker på vejret lige i dag. Det har været smukt de sidste par dage. Så smukt, at jeg har droppet de lange bukser, og hoppet i shorts, som jeg regner med at have på indtil oktober – altså ikke det samme par, selvfølgelig. Men jeg har først tænkt mig at iføre mig lange bukser igen, når september rinder ud.

Og her til morgen droppede jeg også jakken, og cyklede glad og fro på job iført hættetrøje. Det fortrød jeg bittert, da jeg skulle hjem. Østenvinden måltes til i hvert fald trekvart pelikan og de små isnende dråber, der sønderrev min hud og øjne kunne ligevel have været flydende CO2. Så vejret endte med at passe meget godt til dagens øl alligevel.

Og Flensburger er jo bare et af mine favoritbryggerier. Nærværende eksemplar fik jeg af min kære fader, hvis lager af Flensburgerøl altid er velforsynet, endskønt denne øl var gået i restordre, så det var rent held, at jeg fik denne allersidste af dem.

Det er et flot, relativt mørkt, kobbergyldent bryg, som man kender bockgenren. Skummet er letgyldent, nogenlunde cremet, men gør ikke noget videre væsen af sig, især ikke hvad holdbarhed angår. Halvt igennem brygget, er det faktisk forsvundet helt. Duften er simpel og ligefrem, men også ren og velgørende. Humle og en smule alkohol til at give bouqueten fylde – så fyldestgørende ukompliceret som kun Flensburger kan gøre det.

Smagen byder bloggeren lidt flere udfordringer. Aromaarkitekturen er en kende mere kompleks, end det bryggeriet har vænnet os til. Det starter med en markant og skarp, bitter humle. Mens denne stadig brænder forrest på tungen, angriber den fineste, karamelsødeste maltfylde fra agterenden og behager gane, mandler og svælg med blide nuancer af honning og anis. Det hele bindes sammen af en velafstemt alkoholfylde, der er lige præcis så kraftig, at den er ved at tippe til det ubalancerede – men også kun lige ved, og det gør hele arrangementet ekstra spændende. Brygget er et elegant balancenummer, der næsten går galt, næsten kollapser i en formløs bunke af forvredne albuer og krumbøjede knæ, akkompagneret af smertensskrig og tænders gnidsel. Men akrobaternes professionalisme redder nummeret på stregen, så det hele samlet bliver en større oplevelse, end hvis alt var gået efter planen.

Honningindslaget vokser kort efter den elegante kaotiske indledning, og giver brygget en ganske unik og markant mjødkarakter. Var det ikke for karboneringen, og jeg fik at vide, at det var mjød, jeg havde fået i glasset, var jeg hoppet på den. Så markant er det, og det er en ren fryd. Mjød er jo årsagen til, at jeg på min private facebook-profil har angivet min religion som ‘party-pagan’ eller på dansk (lidt frit) fest-asatro. Ligesom en festryger, der kun ryger ved festlige lejligheder, er jeg asatro, når jeg kan bruge det som undskyldning for at smage mine hedenske venners fine, gyldne varer.

Men det er ikke desto mindre alligevel øl, jeg holder mest af.
5-stjerner

Updated: 10. juli 2016 — 18:22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme