Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Flensburger Weizen, Flensburger Brauerei

– Skomager, bliv ved din læst.
Traditionel Weizenbier fra Tyskland er nu engang bedst, når det kommer fra Sydtyskland. Det viser erfaringerne her fra bloggen efterhånden, selv om det også har vist sig, at det ikke nødvendigvis behøver at komme fra Bayern. Det har også vist sig, at det ikke er nogen garanti for kvalitet, at det rent faktisk kommer fra Sydtyskland. Når det er sagt, er der fortsat grund til skepsis, når man støder på Weizenbier (som i dagens anledning vil blive stavet således, fordi jeg arbejder på en computer uden tysk tastaturindstilling), der ikke er produceret i Sydtyskland. Jeg tænker stadig med gru på Classic Tuborg Hvede, der heldigvis floppede, som den burde.

Desuden har min far advaret mig ganske eftertrykkeligt mod denne øl. Lige som jeg, har min far altid været en stor ynder af Flensburger-bryggeriets øl, men netop denne øl, skulle altså ifølge min far ikke bare halte bagefter i kvalitet, men være direkte dårlig. Jeg gik selvfølgelig til testen med en forventning om, at den vel ikke kunne være direkte ringe, når nu producenten var den, som producenten var. Ja, jeg kan åbenbart heller ikke se mig fri for at nære positive fordomme, og det giver desværre ikke den fordel, at man kan blive positivt overrasket – tværtimod.

Og sådan gik det også. Der viste sig at være en grund til, at min far havde advaret mig, og den gamle tommelfingerregel om, at kun sydtyskere kan lave ordentligt Weizenbier holdt så sandelig også!

Allerede farven varsler ikke godt. Selv af en Weizenbier at være, er den ganske lys, og holdes der noget bag glasset, kan man tydeligt se skyggen igennem det. Det er såmænd nok ufiltreret, men det er åbenbart ikke meget, der kunne have været filtreret væk, hvis det var. Skummet ligner ellers ganske godt Weizenbiers, men det mangler Flensburger-øllenes uovertrufne evne til at klæbe sig til glasset. Til gengæld er der ikke en finger at sætte på duften. Den er ganske massiv og som Weizenbier ofte gør, dufter den af hyldeblomst og anden forårsflora.

Det går først for alvor galt, når man hælder brygget i ganen. Det viser sig, at denne hvedeøl overhovedet ikke smager som tysk Weizenbier burde. Der er ikke skyggen af hverken sødt eller bittert, kun en vandig og syrlig smag. Skal man sige noget positivt om den syrlige smag, må det være, at den ikke er eddikeagtig, som i rigtig dårligt dansk øl. Vi er snarere ovre i noget ananaskirsebær, eller brunkål måske, for efterhånden viser der sig langsomt en antydning af bitterhed i brygget. På den anden side – hvor meget jeg end holder af brunkål (i passende mængder) så bliver det aldrig en passende aroma for gærede humleprodukter. Lidt i stil med et glas postevand, formår brygget da også at slukke tørst, men postevand smager simpelt hen – på trods af syreregn og nedbrudt Round Up – bedre.

1-halv-stjerne
Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 21:12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme