Halvmørk, velkendt wienerimpression
Mere hawaiiansk øl – denne gang en overgæret en af slagsen. Det passer så fint i sommervarmen, der er så kraftig, at den får en til at spørge, om det nu også er et fuldstændig geologisk inaktivt sted man bor, om det nu kan være rigtigt, at solen alene kan varme så meget, om vi i virkeligheden ikke ligger oven på Europas svar på Kalauea, og det er derfor man konstant brænder fødderne i sommervarmen?
Vi er gået fra den lyse pilsnerøl over til den blege ale. Man kunne have forventet, at alt hawaiiansk øl er lyst, what with varmen and all, men bryggeriert har faktisk også en stout i sortimentet. Den kunne desværre ikke findes i Bilka – og jeg har heller ikke set den andetsteds, men det kunne være spændende at prøve en tropisk stout. En contradiction in terms if there ever was one.
Nærværende øl er nu alligevel lidt mørkere end sin undergærede broder. Den holder en lød som en wienertype med off white til letgyldent, brusende skum. Ligesom ved pilsneren er der en del kulsyre i brygget, hvilket om ikke andet gør det forfriskende. Duften er skarpt aromatisk og præget af blomster, fortrinsvis roser med en syrlig kant af umodne æbler.
Nøgleordene er bitterhed og fylde – men mest fylde. Brygget præges af nødder, malt og en snert af smeltet, måske lige akkurat branket karamel, der leder hen til en sød og langvarig maltaroma i eftersmagen. Wienerindtrykket slår så kraftigt igennem, at hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at det var en sød, blød og rund classic pilsner, man sad med, frem for en pale ale, der oftest kendes som frisk og skarp, og mere præget af de aromaer, der fandtes i bouqueten. Disse er underligt fraværende i smagen, men erstattet af noget, der er lige så godt.
Det er især for fyldens skyld, brygget her skal nydes. Vandigheden er overraskende fraværende, og det er faktisk sådan, at jeg ikke vil klassificere denne øl som en sommerøl på samme måde som den foregående. Det er meget mere en mad-øl eller en nyd-til-en-god-film-øl, end det er en sluk-tørsten-når-temperaturen-når-en-googolplex-Kelvin-i-skyggen-øl. I sig selv er det en velafrundet, velkomponeret – og velkendt smagskombination, der, omend den rammer plet i udtrykket, alligevel brillerer ved at vælge det sikre frem for det eksperimenterende.
