… eller “Hvad øllet mangler i bitterhed …”
De sidste par dage har jeg møbleret lidt om på bloggen. I forbindelse med, at jeg ville prøve at skrive lidt mere i temaer frem for bare at lave en masse vilkårlige (eller ‘random’ som det hedder på nudansk) anmeldelser, tænkte jeg, at det var på tide at lave en funktion, hvor man kunne søge på temaerne. Det lå lige for at bruge de såkaldte ‘tags’ til det. Grundlæggende er tags bare en anden måde at kategorisere på, og indtil da havde jeg ikke fundet nogen anvendelse til dem på denne blog.
Så jeg gik i gang med at tagge det bedste jeg havde lært. Jeg fandt endda ud af, at WordPress har nogle funktioner, der gør arbejdsopgaven overskuelig og ikke så forfærdeligt tidskrævende endda. Vreden, imidlertid, greb mig som en anden Achilleus da jeg opdagede, at den eneste måde, man kunne vise en liste over tags var i en sky. Det vil sige alle tags hulter ti bulter i varierende skriftstørrelse efter hvilket tag, der er brugt flest gange.
Ikke at jeg synes, det nødvendigvis ser dumt ud på andre blogs, men mit blogskin egner sig overhovedet ikke til det. Her ser det simpelt hen forfærdeligt og rodet ud. Så jeg har måttet bide i det sure æble, og udviddet min i forvejen alt for store samling af kategorier til også at omfatte titlerne på mine temaer gennem tiden.
Heldigvis kan de da samles under overkategorien ‘temaer’. Det er i øvrigt endnu en funktion tags ikke har. De kan ikke organiseres hierakisk. Hvorfor har man dem mon overhovedet? De er jo tydeligvis ubrugelige, og kan intet, man ikke i forvejen kan med kategorierne. Om jeg fatter – eller nogensinde kommer til at fatte pointen med disse tags.
Vel – hvis man scroller ned, vil man kunne finde alle temaerne i en særlig rubrik ude i venstre spalte. De inkarnerede fans vil konstatere, at det ikke er det eneste nye ved designet, idet den unødigt lange samling af alle kategorier nu er ændret til én lang drop-down-menu. Det var tiltrængt. Desuden er resumeer fra andre blogs også flyttet over i venstre side, for at sikre en nogenlunde symmetri hele vejen ned ad siden … ja, det er jo ikke for ingenting, at jeg er diagnosticeret med Asperger.
Men under ‘Temaer’ ude til venstre, kan I læsere altså nu finde jeres yndlingstema fra bloggens historie. Måske kan man endda finde et emne, som man slet ikke vidste, jeg havde skrevet om. Hvis jeg selv skal anbefale noget, vil jeg fremhæve Bryggeri Skovlyst-Gate – dengang jeg fik lavet så meget larm om Bryggeri Skovlysts tvivlsomme markedsføring, at det blev omtalt i dagbladene. Ellers er der min efterhånden bedagede hudfletning af Carlsbergs relancering under navnet Det nye Carlsberg. Tilbage i 2011 forsøgte bryggerigiganten sig med en række nye produkter og koncepter, der alle var lige så ligegyldige og uinteressante, som bryggets produkter altid havde været. Flere af dem – hvis ikke alle – blev snart taget af hylderne igen, og Carlsberg er i dag det samme Carlsberg som det altid har været. Relanceringen markerede dårligt nok en minimal krumning i bryggeriets strømlinede historie. Hvor kedeligt det var, kan man læse om i det tema – forhåbentlig er beretningen derom mere underholdende end produkterne.
Og endelig er beskrivelsen, eller manchetteksten til min blog blevet rettet fra det meget generelle og noget vage “En rejse gennem øl og andre oplevelser” – til “Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod.” Jeg skylder en af mine læsere ved navn Steen stor tak for det nye slogan, der spontant faldt som en kommentar under opslaget på min personlige facebookprofil om Schiøtz Dybsort Porter. Det er en smule modificeret fra “hvad brygget mangler i bitterhed har anmelderen i overflod” – men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at læseren samvittighedsfuldt skal krediteres for sin hittepåsomhed.
Tak til Steen. Tak til alle læserne for at I holder ved. Tak til bryggerierne for at holde mig ud og tak til WordPress for at stille en platform til rådighed for mine udgydelser – også selvom ikke alle funktioner altid giver lige meget mening.
