Intet nyt under den slugte sol …
Vestfyen har med Frejdahl-serien forsøgt at være ung med de unge, og med på de nyeste noder. Derfor har de engageret realitystjernen Jim Lyngvild til at medvirke i udviklingen af en ølserie med vikingetiden som tema.
Da jeg ærligt talt ikke er meget for reality-TV og stjernernes efterfølgende selvpromovering, har jeg i det stille styret uden om serien indtil videre, men når bryggeriforeningen sådan kaster dem i nakken på mig, må det vel ske i en forventning om, at jeg også anmelder dem. Så jeg må jo til det – pyha, det er hårdt at være ølblogger med alt det øl, der skal drikkes …
Fimbul er navnet på den lange, mørke vinter, der varsler verdens undergang, hvor Fenrisulven sluger solen, jætterne stormer Asgård og Aser og Vaner i en mægtig kamp går under sammen med verden i det, der kendes som Ragnarok … i hvert fald hvis man tager den kristne munk Snorre Sturlasons beretning i den såkaldte ‘Yngre Edda’ for gode varer. Man kunne godt have den gode Snorre mistænkt for at blande lige lovlig meget kristent tankegods ind i sin udlægning. Uanset hvad forestiller jeg mig med sådan et navn et mørkt bryg, man kan varme sig ved i den mørke vinter … imidlertid kan man allerede gennem flasken se, at brygget er ganske lyst.
Og løden er da også næsten identisk med gårsdagens dortmunder. Der er ikke meget evig vinternat over det, og det eneste, der minder om sne, er det hastigt retirerende hvide skum. Det ligner mere et sent sydskandinavisk december-efterår tilsat global opvarmning.
Så går det lidt bedre med duften. Den er mestendels krydret – der er en antydning af anis iblandet noget syrligt, der sammen ikke er ulig ananaskirsebær. I smagen giver aromaen sig til udtryk i en nogenlunde fyldig og diskret syrlig aroma af appelsin, nelliker og anis, mens et bittert humledrys prikker lidt til tungens kanter.
Så det er jo sådan set OK, alt i alt. Julens krydderier er da nogenlunde nærværende et stykke henad vejen. Overordnet kan brygget dog ikke løbe fra, at det er småkedeligt, og noget Ragnarok er der i hvert fald ikke over den.
Faktisk ender brygget endda med at blive småsurt og harskt. Og dermed bliver det, på trods af momentvise pletskud, mere trægt end lystigt at nå til bunds i.
