ESB, Fuller Smith & Turner

Overset perle …

Jeg har været tæt på at løbe tør for øl – og det går jo virkelig ikke. Så er der jo ikke meget andet at gøre, end at begive sig ned i det lokale supermarked og forsyne sig. Valget faldt på Fakta – så kan jeg score lidt bonus på mit COOP-medlemsskab, og så går det jo nok, at kvaliteten af Faktas specialøl er noget fluktuerende – for at sige det mildt.

Denne øl havde ført sig frem på hylderne gennem et par dage, så den blev da købt – så’n lidt i mangel på bedre, sammen med et par andre øl fra The usual suspects blandt Faktas efterhånden så faste leverandører af specialøl, at det efterhånden er svært at se hvad der er så specielt ved dem, når det kommer til stykket. Ikke desto mindre er det jo faktisk ikke så tit, at man finder Fuller’s øl i Fakta – desværre er det heller ikke så tit, at hint britiske bryggeris øl, er værd at skrive lange breve hjem om, om man støder på dem i hjemlandet.

Typen skal have et par ord med på vejen. ESB står for ‘Extra Special Bitter’ og er åbenbart en type, som Fuller har patent på. Det har dog ikke afholdt det amerikanske bryggeri Redhook fra at brygge deres egen ESB, der imidlertid var hverken det ene, det andet eller det tredje. Man har jo lov at håbe, at patentindehaverne værner lidt mere om betegnelsen end plagiatorerne.

ESB er jo også noget meget engelsk. Som sådan er det en pale ale (endskønt den umiddelbart forekommer noget solbrændt), men det er lige netop den der pale ale, som det britiske øl typisk forstås som. Bittert, dovent, lunkent og i det hele taget alt det, øl ikke skal være. Det er typisk pilsnerpimpere – folk, der har meget svært ved at forstå, at der er en verden ud over Carlsberg og Tuborg, der har denne opfattelse. Undertegnede, derimod, begejstres omgående af det rødbrune brygs mangefacetterede bouquet af romsukker, vanille og ikke helt modne æbler.

Og her er der virkelig tale om en nydelig repræsentant for genren: En virkelig lækker og karakterfuld ale – doven, og med en ideel serveringstemperatur omkring de 10 grader. Dér træder nøddebitterheden, med sine stikkende og sværttilgængelige bismage af kålrabi og roer virkelig frem og jager den snævertsynede pilsnerpøbel på porten med sin mere end elegante beskhed.

Ifølge min lidelsesfælle og brygpusher Paul, skulle ESB-typen være temmelig svær at opdrive. Og det er da heller ikke mange typiske engelske pale ales, man møder i dagligvarehandlen herhjemme. Så Fakta skal have stor ros for, at dette aldeles fine bryg var at finde på deres hylder. Jeg kan kun anbefale brygget, og opfordre læserne til at opsøge deres lokale discount-Coop-butik med henblik på at redde sig én af disse britiske perler.

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!