Det er atter blevet tid til et par redaktionelle ændringer på min ølblog. Primært forsøger jeg at gøre mine kategorier mere konsistente og holde et minimum af orden i dem. Med dagens ændringer synes jeg, at jeg kommer tættere på dette, uden at jeg dog bilder mig ind, at justeringer fremover ikke vil være påkrævet.
Jeg skylder læserne at sige, at jeg ikke nøjes med at lave om på kategorierne i indlæggene fra nu af. Jeg justerer kategorierne i alle eksisterende indlæg, da jeg mener, at dette vil gøre søgning i bloggen nemmest. Kategorier, der justeres eller slettes helt vil derfor ikke være at finde længere i noget indlæg, også selvom de tidligere har været der. Til gengæld vil jeg ikke lave om på kategorierne uden at skrive et redaktionelt indlæg om det først. Så er man meget interesseret i, hvilke kategorier, der er blevet fjernet, tilføjet eller justeret, kan man konsultere de redaktionelle indlæg, der meget apropos har fået deres egen kategori nu.
Ellers bliver kategorien ‘pilsnerøl’ nu brugt anderledes og rigtigere end før. Før betegnede kategorien undergæret øl over en kam. Nu bruges den kun om deciderede pilsnerøl, undergærede lyse øl, brygget med pilsnermalt, og omfatter ikke længere lager-øllene, hvis kategori også er blevet ændret til ‘lager/bajersk øl’ fordi jeg synes ‘bajersk øl’ lyder så fint. Denne betegnelse for lager er dog knap så kendt, og derfor holder jeg samtidig fast i den oprindelige betegnelse. Det skal understreges, at min brug af ‘lager’-etiketten intet har og intet har haft at gøre med den britiske betegnelse ‘lager’, der til fastlandseuropæisk snildt kan oversættes til ‘pilsner’. Ja, det er lidt ligesom tarantulas, taranteller og fugleedderkopper: Fugleedderkopper hedder ‘tarantulas’ på engelsk (selvom betegnelsen ‘tarantula’ også dækker over australske tunnelspindlere, der på den anden side ikke betegnes som fugleedderkopper herhjemme, men lad os glemme det, og ikke fortabe os unødigt i digressioner – altså intellektuelle sidespring, der ikke har noget med det oprindelige emne at gøre – såsom når idioter kan få indlæg, der handler om øl til at handle om … tja … fugleedderkopper fx) men har intet med (da) taranteller at gøre. Denne forvirring i betegnelser, der dækker over noget forskelligt på forskellige sprog har blandt andet afstedkommet den misforståelse, at mange i Danmark tror, at taranteller er fugleedderkopper “for sådan hedder de jo på engelsk, ikke”. Men som ethvert barn ved, hører tarantellen ind under familien lycosidae, mens fugleedderkoppernes familie hedder theraphosidae. Så skulle det være på plads for alle, der ikke er børn.
Jeg har endvidere droppet betegnelserne ‘lys ale’ og ‘mørk ale’ da jeg anså dem for at være redundante, når jeg i forvejen havde betegnelserne hhv. ‘lyst øl’ og ‘mørkt øl’. Jeg ved selvfølgelig godt, at ikke alt øl er ale, men alt ale er til gengæld øl, så søger man først på ‘ale’ kan man efterfølgende kigge efter etiketten ‘mørkt øl’ for at finde de mørke ales, og ‘lyst øl’ for at finde de lyse ales.
Etiketterne ‘beskidt øl’ og ‘beskidt ifølge Reinheitsgebot’ har jeg droppet til fordel for en mere positiv etiket, nemlig ‘rent øl’. Jeg syntes ‘beskidt’ havde en negativ klang over sig uanset forbeholdet i sidste kategorijustering, hvor jeg anså ‘beskidt ifølge Reinheitsgebot’ for at være en tør konstatering. Jeg er blødt meget op på den kategoriske afvisning af andre ingredienser i øl ud over bygmalt, humle, vand og gær, selvom det da fortsat glæder mig, hver gang jeg finder godt øl, der overholder renhedsforskrifterne. Der er bare også så meget godt øl derude, der ikke lige overholder Reinheitsgebot – og det kan de faktisk gøre med god grund, såsom at Reinheitsgebot ikke er en del af britisk ølkultur, fx.
Betegnelsen ‘specialøl’ gælder fortsat kun, hvis øllet er krydret med, eller brygget på andre ingredienser end malt, humle, gær og vand. Etiketten bruges dog ikke på øl, der indeholder konserveringsmidler (fx sulfit eller kuldioxid), antioxidanter (fx ascorbinsyre) eller andre tilsætningsstoffer, der er kunstige eller ikke gør noget for øllets smag (såsom aromastoffer og glukosesirup). Betegnelsen snydeøl er til gengæld droppet, fordi den alene beroede på en subjektiv vurdering fra min side af, hvorvidt det gjorde noget godt for øllet eller ej, at det var tilsat utraditionelle ingredienser. Dette kan jeg selvfølgelig have en holdning til fra øl til øl, men om det netop er en tilsat ingrediens eller ej, der giver øllet dets særlige karakter, kan jeg reelt ikke vide noget om. Jeg vil trods alt hellere have, at mine etiketter bruges på baggrund af objektive fakta, snarere end mine egne præferencer. Som konsekvens er Tuborg Lime Cut fx en specialøl fra nu af, hvilket smerter mig, selvom jeg også ved, at det gør mine kategorier lidt mere stringente – og det foretrækker jeg trods alt.
Standardøl-etiketten er også strøget, da det forekom mig temmelig arbitrært hvad jeg egentlig brugte den til. Det er også svært at forestille sig, hvad kategorien objektivt kunne dække over. En standard-pilsner er vel hverken mere eller mindre standard, end en standard-ale. I det store og hele kunne det se ud til, at standard-øl dækkede over alle øl, der ikke var specialøl. Dette er for det første en negativ definition, og dem prøver jeg generelt at undgå. For det andet tror jeg aldrig, jeg ville bruge etiketten på en stout, også selvom det måtte være en helt almindelig standard-stout, overgæret og brygget på bygmalt, humle vand og gær.
Jeg bilder mig fortsat ikke ind, at mine definitioner og kategorier er fuldt udtømmende eller stringente, men den slags er faktisk sværere at håndtere, end man måske lige tror. Jeg har for mit vedkommende gjort et forsøg.
