Det her bliver nok min korteste anmeldelse nogensinde. Jeg prøver de øl, jeg fik i julekalenderen i den rækkefølge, de lå, og rækkefølgen ville, at der kom to Hefeweizen fra samme bryggeri lige efter hinanden. Den væsentligste forskel er, at der på den ene var en pruhest, og på den anden et egetræ – deraf navnet på bryggeriet.
Ellers adskiller de to øl sig så uendelig lidt fra hinanden, at jeg kunne vælge bare at copy-paste det, jeg skrev om den foregående ind i nærværende indlæg. Det vil jeg undlade, da jeg finder det et farligt spild af både pixels og bogstaver. I stedet kan man blot læse foregående indlæg igen …
Eller næsten. For ud over pruhest og egetræ smager sidstnævnte faktisk en tand mindre af gæret hestepære end førstnævnte.
Og sådan endte historien alligevel godt … eller i hvert fald bedre. Dagens øl smager så meget mindre dårligt, at de tørstslukkende egenskaber overskygger den grimme smag. Og selvom det er svært at se nogen relation mellem egetræet og denne øl, var der i det mindste en form for relation mellem emballage og smag i den forrige.